Menneskets Legeme

BLODET OG KREDSLØBET 29 gullig Farve og en Konsistens som tyk Fløde; denne flydende Masse kaldes Pus eller Materie. Forskerne er ikke ganske enige om disse Forhold; nogle, og særlig Metschnikoff hævder, at de hvide Blodlegemer — Fago- cyterne — fører en virkelig Kamp mod de Fjender, der er trængt ind i Legemet, medens andre mener, at Fagocyternes Virksomhed kun bestaar i at optage og bortbringe de Celler og Bakterier, som af andre Grunde er døde, at de altsaa snarere maa betragtes som Aadselædere end som Rovceller. I den allersidste Tid har Metschnikoff draget endnu mere vidt- gaaende Slutninger af sin Lære om de hvide Blodlegemers Rolle som Fagocyter. Da Fagocyterne findes i stor Mængde overalt, hvor et eller andet Væv dør bort eller svinder bort, og da man f. Eks. har set, at de kommer til Stede i stort Antal, naar en Del af et Dyrs Legeme under dets Udvikling bliver overflødigt og gaar til Grunde, saaledes som f. Eks. naar Frølarven mister sin Hale og bliver til en haleløs Frø, saa mener Metschnikoff, at der i det hele føres en stadig Kamp mellem de hvide Blodlegemer og de andre Celler i Legemets Væv, saaledes at de hvide Blodlegemer altid er parat til at overvælde og fortære disse, saa snart de er mindre kraftige eller mindre godt ernærede; han mener tillige at have iagt- taget, at mangfoldige kemiske Forbindelser, der har en svækkende eller dræbende Virkning paa andre af Legemets Celler, ikke har nogen skadelig Indvirkning paa de hvide Blodlegemer. Der udvikles nu i Legemet saavel ved Fordøjelsesprocessen som ved Omsætningen i Vævene mange kemiske Forbindelser, som i det mindste i mere koncentreret Tilstand virker som Gift for Vævene. Metschnikoff tænker sig nu, at i Aarenes Løb Vævenes Celler svækkes ved den bestandige Paavirkning af de nævnte Giftstoffer, medens de hvide Blodlegemer bevarer deres fulde Livskraft; dette fører da naturlig dertil, at de paa mange Punkter angriber og ligesom for- tærer Vævet, og delte skulde da være Grund til det Svind af Væv, som utvivlsomt er et af Alderdommens sikreste Tegn, og som ikke alene rammer Fedtvæv, Haar og Muskler, men endog saa modstands- dygligc Væv som Knoglerne. Alderdomssvagheden og til sidst Døden skulde da være et Resultat af Fagocyternes skaanselløse og ustandse- lige Kamp mod Legemets øvrige Bestanddele. Hele denne Tankegang er jo meget aandrig og støttes af Met- schnikoff’s ansete Navn, men der er endnu langt fra tilstrækkelig Bevis for dens Rigtighed, saa at man foreløbig gør fornuftigt i at lade den staa hen som en aandfuld Gisning, hvis Rigtighed frem- tidige Undersøgelser maa prøve. De hvide Blodlegemers Betydning er imidlertid langt fra udtømt ved deres Rolle som Fagocyter. Ligesom de røde Blodlegemer er Bærere for den i Lungerne optagne Ilt og senere bidrage til at føre Kulsyren tilbage fra Vævene, saaledes spiller de hvide Blodlegemer en betydningsfuld Rolle ved Fordøjelsen og Opsugningen. Under