Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
84 MENNESKETS LEGEME Ved Beregning har man fundet, at et voksent Menneske afgiver 1388 Kalorier pr. Kilogram i Timen. De Organer i Legemet, i hvilke den største Mængde Varme dannes, er Musklerne, Kirtlerne og Hjernen, og disses varmedannende Evne er størst, naar de er i Virksomhed. Musklerne altsaa ved legemligt Arbejde, Hjernen ved aandelig Virksomhed og Kirtlerne, naar de er i rigelig Afsondring; man har med Termometer kunnet maale, at Temperaturen steg i en Spytkirtel, naar man ved at pirre dens Nerver fremkaldte en rigelig Spytafsondring. Kilden til Legemsvarmen er altsaa de Iltninger, som dc indførte Stofler undergaar i Legemet, og da dette omtrent er den samme Proces, som foregaar ved Forbrænding paa et Ildsted, har man og- saa betegnet Iltningen i Legemet som en Forbrændingsproces og sammenlignet Legemet med et Ildsted, i hvilket der af Kulstof dan- nedes Kulsyre ligesom i cn Ovn. Denne Sammenligning er imidlertid ikke ganske træffende; naar man i en Ovn antænder Kul, foregaar Iltningen meget hurtigt og afsluttes ikke, før alt Kulstoffet er forvandlet til Kulsyre uden at gennemgaa noget Mellemtrin; de Stoffer, som optages i Blodet af Føden, bliver ikke straks iltede saa stærkt som muligt, men under- gaar mangfoldige Omdannelser, under hvilke de efterhaanden gaar i Forbindelse med stadig mere Ilt, indtil Kulstoffet til sidst er iltet til Kulsyre og udskilles. Iltningen er altsaa meget langsommere og Varmeudviklingen gaar som Følge heraf for sig lidt efter lidt, hvad jo passer bedre til Legemets Krav. For Æggehvidestoffernes Vedkommende er Forholdet endnu mere afvigende fra det, som vi kan iagttage ved Forbrændingen paa et Ildsted. Kulstoffet omdannes dog til sidst til Kulsyre, der udstødes med Udaandingsluften ligesom den paa Ildstedet dannede Kulsyre gaar bort gennem Skorstenen; men Kvælstoffet, som findes i Ægge- hvidestofferne, optager vel, efter at være opsuget i Blodet og i Le- gemets Safter, en betydelig Mængde Ilt og gaar i Forbindelse med denne, men de kvælstofholdige Forbindelser, der afgives med Urinen som Urinstof, Urinsyre etc. er endnu i Stand til at for- brænde og til at gaa i Forbindelse med mere Ilt. Iltningsprocessen er altsaa ikke ført helt til Ende, og man vilde regne forkert, naar man ved at forbrænde et Gram Æggehvide i Kalorimetret og finde, at det dannede 5567 Kalorier, vilde komme til det Resultat, at et Gram Æggehvide i det menneskelige Legeme ved sin Iltning vilde frembringe lige saa megen Varme. Ved forskellige Beregninger er man kommet til det Resultat, at et Gram Æggehvide i Legemet frembringer 4100 Kalorier, altsaa betydelig mindre end ved virkelig Forbrænding. Legemet trænger til en stadig Fornyelse af sin Varme, idet denne afgives ad mange Veje, saa at den stadig vilde synke, hvis den ikke dannedes paa ny. Under almindelige Temperaturforhold bruger Legemet Varme til