Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
MENNESKETS LEGEME
Ved Beregning har man fundet, at et voksent Menneske afgiver
1388 Kalorier pr. Kilogram i Timen.
De Organer i Legemet, i hvilke den største Mængde Varme
dannes, er Musklerne, Kirtlerne og Hjernen, og disses varmedannende
Evne er størst, naar de er i Virksomhed. Musklerne altsaa ved
legemligt Arbejde, Hjernen ved aandelig Virksomhed og Kirtlerne,
naar de er i rigelig Afsondring; man har med Termometer kunnet
maale, at Temperaturen steg i en Spytkirtel, naar man ved at pirre
dens Nerver fremkaldte en rigelig Spytafsondring.
Kilden til Legemsvarmen er altsaa de Iltninger, som dc indførte
Stofler undergaar i Legemet, og da dette omtrent er den samme
Proces, som foregaar ved Forbrænding paa et Ildsted, har man og-
saa betegnet Iltningen i Legemet som en Forbrændingsproces og
sammenlignet Legemet med et Ildsted, i hvilket der af Kulstof dan-
nedes Kulsyre ligesom i cn Ovn.
Denne Sammenligning er imidlertid ikke ganske træffende; naar
man i en Ovn antænder Kul, foregaar Iltningen meget hurtigt og
afsluttes ikke, før alt Kulstoffet er forvandlet til Kulsyre uden at
gennemgaa noget Mellemtrin; de Stoffer, som optages i Blodet af
Føden, bliver ikke straks iltede saa stærkt som muligt, men under-
gaar mangfoldige Omdannelser, under hvilke de efterhaanden gaar i
Forbindelse med stadig mere Ilt, indtil Kulstoffet til sidst er iltet
til Kulsyre og udskilles. Iltningen er altsaa meget langsommere og
Varmeudviklingen gaar som Følge heraf for sig lidt efter lidt, hvad
jo passer bedre til Legemets Krav.
For Æggehvidestoffernes Vedkommende er Forholdet endnu mere
afvigende fra det, som vi kan iagttage ved Forbrændingen paa et
Ildsted. Kulstoffet omdannes dog til sidst til Kulsyre, der udstødes
med Udaandingsluften ligesom den paa Ildstedet dannede Kulsyre
gaar bort gennem Skorstenen; men Kvælstoffet, som findes i Ægge-
hvidestofferne, optager vel, efter at være opsuget i Blodet og i Le-
gemets Safter, en betydelig Mængde Ilt og gaar i Forbindelse med
denne, men de kvælstofholdige Forbindelser, der afgives med
Urinen som Urinstof, Urinsyre etc. er endnu i Stand til at for-
brænde og til at gaa i Forbindelse med mere Ilt. Iltningsprocessen
er altsaa ikke ført helt til Ende, og man vilde regne forkert, naar
man ved at forbrænde et Gram Æggehvide i Kalorimetret og finde,
at det dannede 5567 Kalorier, vilde komme til det Resultat, at et
Gram Æggehvide i det menneskelige Legeme ved sin Iltning vilde
frembringe lige saa megen Varme. Ved forskellige Beregninger er
man kommet til det Resultat, at et Gram Æggehvide i Legemet
frembringer 4100 Kalorier, altsaa betydelig mindre end ved virkelig
Forbrænding.
Legemet trænger til en stadig Fornyelse af sin Varme, idet denne
afgives ad mange Veje, saa at den stadig vilde synke, hvis den ikke
dannedes paa ny.
Under almindelige Temperaturforhold bruger Legemet Varme til