Menneskets Legeme

LEGEMSVARMEN 85 at opvarme den indaandede Luft og største Delen af de nydte Fødemidler til Legemets Temperatur; en stor Mængde Varme bindes ved For- dampning afVand fra Legemets Overflade og fra Lungerne, og ende- lig afgiver Huden Varine ved Udstraaling og ved Ledning, navnlig naar den er i Berøring med Vand eller gode Varmeledere. Til Be- klædningsstofTcr har Mennesket derfor altid valgt Stoffer, som er daarlige Varmeledere, Pelsværk, Uld o. lign. Særlig Uldstoffer er egnede til at beskytte Legemet, idet de er daarlige Varmeledere, men ved deres Porøsitet tillader Fordampningen fra Huden at gaa uhindret for sig, medens Stofler, der ikke er porøse, holder Vand- dampene tilbage, saa at de udfældes paa Huden som Draaber. Lærred er en god Varmeleder, og i Troperne benyttes hvide Lærredsdragter derfor megel, ogsaa fordi den hvide Farve opsuger færre Varmestraaler end nogen anden Farve. Man har foretaget Beregninger af den Maadc, paa hvilken Le- gemets Udgifter fordeler sig og fundet, at naar man sætter et voksent Menneskes hele Varmeudgift i 24 Timer til 2,700,000 Kalorier eller som man plejer at betegne det til 2700 store Kalorier, saa afgives 80 pCt. heraf fra Huden ved Udstraaling, Ledning og Fordampning; ved Fordampning gennem Lungerne mister Legemet 14,7 pCt. af den samlede Varmemængde, og Resten, 5,2 pCt., fordeles omtrent ligeligt til Opvarmning af Indaandingsluften og af de nydte Føde- midler. Saavel Varmedannelsen som Varmeudgiften staar under Kontrol af Nervesystemet; naar Legemets Overflade er i Berøring med kold Luft eller koldt Vand, trækker Hudkarrene sig stærkt sammen, Huden modtager da mindre Blod og mindre Varme, saa at Ud- straalingen og Ledningen formindskes; . ved stærkere Kuldefornem- inelse kommer der uvilkaarlige Muskelbevægelser som Skælven, Tænderklapren, Kulderystelse, og disse Muskelbevægelser danner ny Varme. I Varme udvides Hudens Kar, Huden udstraaler megen Varme, og Fordampningen af Vand fra Hudens Overflade bliver meget rigelig. Det er en Erfaring, at stillestaaende Luft afkøler Legemet langt mindre end Luft, der er i stærk Bevægelse, selv om Temperaturen er ens; naar vi derfor vil beskytte os mod Udstraaling af Varme fra Legemet, anvender vi saadanne Stoffer, som i deres Væv inde- holder megen Luft, og vi anvender flere Lag oven paa hverandre; de Luftlag, der findes mellem de forskellige Lag af Klædningen, op- varmes da snart til Legemets Temperatur eller henimod denne, og Varmeudstraalingen er da meget ringe. Naar Luften er i stærk Bevægelse, afkøler den Legemet stærkt, navnlig ved at forøge Fordampningen paa Legemets Overflade; her- paa beror det, at Trækvind føles saa ubehagelig, og at man fryser langt mere i Blæst end i stille Vejr. Foruden de nævnte, ganske uvilkaarlige Maader til at regulere Legemsvarmen, har Organismen ogsaa andre, der er halvt eller helt