Menneskets Legeme

86 MENNESKETS LEGEME bevidste; Fødemidlerne er jo Forbrændingsmateralet, og man ser derfor ogsaa, at Mennesket behøver langt mere Fade i tempererede og kolde Egne end under Troperne ligesom at Fedtstofferne, der har en særlig stor Varmeevne, anvendes af de arltiske Folk til Føde i stor Udstrækning. Da Legemsbevægelse frembriiger Varme, bliver man lad i Varmen, idet man har en uvilkaarig Følelse af det uhensigtsmæssige i at frembringe overflødig Varm;. Helt vilkaarlig er jo endelig Opvarmning af Legemet ved kunstig \arme, Klædedragt, varme Fødemidler o. s. v. Hidtil har der kun været Tale om Legeme i sund Tilstand; sygelige Tilstande kan ledsages af Forandringe’ i Legemstempe- raturen, og særlig i Feber stiger Legemets Varme ofte flere Grader; man har f. Eks. i Gigtfeber iagttaget Temperaurer paa 42—43 Gr. Celsius, men saadanne Varmegrader taales ikkeret længe, og naar Legemsvarmen i længere Tid naar 42 Gr. eller deover, er der Livs- fare til Stede; omvendt kan Temperaturen hos neget slet ernærede Individer synke adskillige Grader under det nermale, ogsaa ved stærke Blodtab kan man iagttage abnorm lav Tenperatur. Efter Døden synker Legemets Varme langsont, indtil den har naaet Omgivelsernes, dog har man undertiden iagttaget, at Legems- varmen er steget ret betydeligt, f. Eks. 1—1 I/{ Gr efter Døden, denne Temperaturstigning vedvarer nogle Timer og afløses saa af den sædvanlige Afkøling; man har iøvrigt ikke negen fyldestgørende Forklaring paa dette mærkelige Fænomen. Legemet kan for en kort Tid taale at blive uisat for meget høj Varme, navnlig naar den indaandede Luft ikke samtidig er over- hedet; man har i den senere Tid anvendt overledet tør Luft som Lægemiddel, og man kan da se, at et Ben eller n Arm uden Skade kan udsættes for en Temperatur af 100 Gr. (elsius og derover, naar blot Luften er tør. Legemet beskytter sig ca mod den stærke Varme ved en meget rigelig Fordampning af Vanl. Naar Luften er mættet med Vanddampe, tailes langt fra saa høje Varmegrader, og Vanddamp, der har en Temperatur af 100 Gr., frembringer derfor stærk Forbrænding, medens ør Luft af samme Varmegrad taales godt. Naar Legemet i for lang Tid udsættes for ovedreven Varme, saa at Legemstemperaturen til sidst stiger til en Grad der ikke kan for- enes med Livet, indtræder Symptomer pan en at for stærk Iltning i Legemet; naar Døden indtræder som Følge tf Afkøling, bliver Omsætningen i Legemet langsommere og ringere, der kommer Sløv- hed og Søvn; naar Mennesker fryser ihjel, kommer der derfor altid et Tidspunkt, da de overfaldes af stærk Søvnighe«, og hvis de giver efter for Trangen til at hvile og sove, gaar Søvna umiddelbart over i Døden.