Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORDØJELSEN.
Det er i det foregaaende gentagende nævnt, at vort Legeme
trænger til stadig Tilførsel af Erstatning for det daglige Forbrug og
Slid, som selve L/vet og alle Livsytringer medfører, og at de Stoffer,
ved hvis Iltning saavel Legemets Varme som den fornødne Kraftmængde
dannes, direkte eller indirekte hentes fra Planterne. Af de Nærings-
midler, som tilføres os med fast eller flydende Føde, er imidlertid
kun Vandet i en saadan Tilstand, at det uden Forandring kan op-
suges og gaa over i Blodet og Legemets øvrige Vædsker; alle andre
Fødemidler maa gennenigaa en indgribende Behandling, inden de
kommer i en saadan Tilstand, at de kan opsuges i Blodet og an-
vendes i vort Legeme. Denne Behandling er dels af en mekanisk
Art og bestaar væsentlig i en meget stærk Sønderdeling, dels af en
kemisk Art, og ved den sidste opnaas særlig, at de i Vand uopløse-
lige Stoffer omdannes saaledes, at de kan opløses i Vand og derved
gøres lettere opsugelige.
Alle disse Behandlinger af Føden foregaar i Fordøjelseskanalen,
der begynder med Munden og fortsættes af Svælg, Spiserør, Mave
og Tarmkanal.
MUNDHULEN
Naar man betragter et skeletteret Hoved af et Menneske, ser
man, at Hovedskallen bestaar af en stor Mængde Knogler, som for
største Delen er ubevægeligt forbundne med hinanden; en Und-
tagelse herfra danner Underkæben, der er ganske fri og kun ved en
Ledforbindelse hænger sammen med Hovedskallen, heraf følger og-
saa, at Mundhulen, der væsentlig begrænses af Over- og Underkæbe-
benet, faar en foranderlig Størrelse, idet navnlig Indgangen til den
forandrer Form efter Underkæbens Stilling til Overkæben, medens
Ansigtets andre Huler, Øjehulerne, Næsehulen og Øregangen, som