Haandværker Sangbogen

Tidt havde Damerne med vi faaet, Hvis bare vi altid var godi »heslaaet«; men lidt tyndt — meget tyndt, kan det jo stundom være med Mønt. Men nu i Aften — ja sikken Fest! — Høvlen staar, Saven staar — Damerne har vi' her til Gæst! — Hjertet siaar, Dans vi faar »ubehøvlede« er vi ikke, vi er »polertec, — derfor vi drikke Kvindens Skaal! Hendes Skaal! Damernes Glæde er vort Maal! Københavns Snedkerlav 1892. 114. Mel.: Paa Søen, naar den skummer vred, Tidt med et stille Længselssuk vi kalde os tilbage vor svundne Ungdom, ak, saa smuk: »De gode, gamle Dage«, da Kvinden søgte sig sin Plads som Hustru og som Moder og leved’ glad og veltilpas for Husbond og for Poder. Men siden kom en anden Old. da Pigebørn og Koner kækt greb til Sværd og Spyd og Skjold, som tapre Amazoner; hun frabad sig med Stuart Mill at være »Nummer anden« og hævdede med hellig Ild sin »lige Ret« med Manden. 139