Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
„Fællesmejerierne“ derimod drives som almindelig Forretning, hvor
Mælkeleverandørerne betales efter en bestemt Prisskala.
Foruden Varernes Ensartethed have Andelsmejerierne tillige
medført, at Mælken bliver mere rationelt behandlet, og at der
kommer mere Smør ud deraf, hvorhos de tillige have haft til Følge,
at man paa Bøndergaardene er blevet mere sparsommelig med
Mælken og behandler Køerne bedre for at forøge deres Mælke-
mængde. Derimod er Afsætningen af Smørret, der ofte gaaer
direkte fra Mejeriet til Udlandet, forbundet med visse Ulemper,
fordi Mejeribestyrerne ikke altid kunne overse Markedets Tilstand.
Endnu et Udslag af Mejeriernes Fremgang er Stigningen i Fiske-
produktionen, da bl. a. den skummede Mælk anvendes til Svine-
opdrætning. Mejerierne have ogsaa ført til Sammenslutning paa
andre Omraader til Fællesindkøb og Fællessalg navnlig af Foder-
stoffer og til fælles Eksport, men menes paa den anden Side
ogsaa at have foraarsaget visse sociale Ulemper, saaledes navnlig
at der ikke gives Daglejere og Husmænd den Hjælp i Naturalier
(og da navnlig af Mælk) fra Gaardmændene, som tidligere fandt
Sted. Oplysning om Smørproduktionens Størrelse haves ikke, da
man ikke kender det indenlandske Forbrug; at dette har været i
Nedgang i den nyere Tid, og er blevet erstattet af Margarine, er
utvivlsomt; heraf produceredes nemlig i 1896/97 i 17 Fabrikker
19 Mill. Pd. og indførtes i 1897 4,7 Mill. Pd., medens Udførselen
var ganske forsvindende. Men selvfølgelig forbruges der meget
Smør her i Landet, og desforuden var Overskudsudførselen i 1897:
96 Mill. Pd. og Udførselen af dansk Smør: 106 Mill. Pd.
Et andet Mejeriprodukt, som hos os dog er af ringere Be-
tydning, er Ost, iøvrigt den eneste Landbrugsvare her i Landet,
som nyder nogen Toldbeskyttelse; denne sidste blev indført af
Hensyn til Slesvig og Holsten; efter disse Landsdeles Afstaaelse i
1864 tiltog Produktionen derfor ogsaa noget, men dog ikke saa
meget, at Landet kunde undvære en ret betydelig Indførsel, og
det samme er Tilfældet endnu, selv om Produktionen er gaaet en
Del fremad (i 1897 indførtes c. 2 Mill. Pd.).
Antallet af Svin var ved de enkelte Tællinger følgende: