Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
87 af 1830’erne begyndte der at vise sig Opsving; det var Holstenerne, der vare vore første Læremestre, navnlig paa Herregaardene, ind- førtes det holstenske System. Derved blev Mejerivæsenet i 1840’erne og 1850’erne forbedret, og dansk Herregaardssmør kunde allerede da konkurrere med de bedre fremmede Varer paa Londons Marked, men maatte, da det danske Smør fra gammel Tid havde et meget slet Ry paa sig („Mastesmør“), antage Navnet „Kieler-Butter“ for at vinde Indpas. Imidlertid gjaldt Fremskridtet kun Herregaardene; paa Bøndergaardene bleve Forholdene ved det gamle, da Bonden manglede baade Kapital og Indsigt til en Forbedring af Mejeri- væsenet; af den Grund var der en meget stor Forskel paa Herre- gaardssmør og Bøndersmør. Det var derfor et stort Fremskridt, da det amerikanske System med Afkøling af Mælken i rindende Vand og det svenske Isafkølingssystem fra 1870 blev almindeligt her i Landet, thi derved kunde selv smaa Landbrug frembringe Smør af bedste Kvalitet. Vort Mejerivæsens Udvikling siden 1870 er ogsaa foregaaet med Kæmpeskridt, baade hvad Kvantitet og Kvalitet angaaer. Navnlig Landhusholdningsselskabet har haft stor Ære af Mejerivæsenets Fremgang, og i det hele er den Sam- virken, som paa dette Omraade har fundet Sted mellem Teori og Praksis, karakteristisk. Allerede tidligere udmærkede det danske Smør sig ved at være en i høj Grad egal Vare, hvilket meget bidrog til, at det efterhaanden vandt saa stærkt Fodfæste paa det engelske Marked; dette er siden 1880 blevet endnu mere alminde- ligt gennem Oprettelsen af de c. 1200 Andels- og Fællesmejeiier, som nu findes spredte over hele Landet, hvorved Smørproduktionen mere og mere har faaet et vist industrielt Præg, og hvorved de Forbedringer i Mejeriredskaberne, som efterhaanden ere fremkomne, (og her maa da navnlig mærkes Centrifugerne), ere bievne til Gavn saavel for den store Proprietær som den lille Husmand. De allerfleste af Mejerierne ere „Andelsmejerier“, hvorved forstaaes, at de Landmænd, der levere Mælk til Mejeriet, eje eller have Andel deri, saaledes at Mejerierne drives ved en Bestyrer for Mælke- leverandørernes Regning; de faa saa i Reglen udbetalt en aftalt Pris for hver leveret Pot Mælk og desuden Del i det samlede Aarsudbytte i Forhold til den Mælkemængde, de have leveret.