Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
af 1830’erne begyndte der at vise sig Opsving; det var Holstenerne,
der vare vore første Læremestre, navnlig paa Herregaardene, ind-
førtes det holstenske System. Derved blev Mejerivæsenet i 1840’erne
og 1850’erne forbedret, og dansk Herregaardssmør kunde allerede da
konkurrere med de bedre fremmede Varer paa Londons Marked,
men maatte, da det danske Smør fra gammel Tid havde et meget
slet Ry paa sig („Mastesmør“), antage Navnet „Kieler-Butter“ for
at vinde Indpas. Imidlertid gjaldt Fremskridtet kun Herregaardene;
paa Bøndergaardene bleve Forholdene ved det gamle, da Bonden
manglede baade Kapital og Indsigt til en Forbedring af Mejeri-
væsenet; af den Grund var der en meget stor Forskel paa Herre-
gaardssmør og Bøndersmør. Det var derfor et stort Fremskridt,
da det amerikanske System med Afkøling af Mælken i rindende
Vand og det svenske Isafkølingssystem fra 1870 blev almindeligt
her i Landet, thi derved kunde selv smaa Landbrug frembringe
Smør af bedste Kvalitet. Vort Mejerivæsens Udvikling siden
1870 er ogsaa foregaaet med Kæmpeskridt, baade hvad Kvantitet
og Kvalitet angaaer. Navnlig Landhusholdningsselskabet har haft
stor Ære af Mejerivæsenets Fremgang, og i det hele er den Sam-
virken, som paa dette Omraade har fundet Sted mellem Teori og
Praksis, karakteristisk. Allerede tidligere udmærkede det danske
Smør sig ved at være en i høj Grad egal Vare, hvilket meget
bidrog til, at det efterhaanden vandt saa stærkt Fodfæste paa det
engelske Marked; dette er siden 1880 blevet endnu mere alminde-
ligt gennem Oprettelsen af de c. 1200 Andels- og Fællesmejeiier,
som nu findes spredte over hele Landet, hvorved Smørproduktionen
mere og mere har faaet et vist industrielt Præg, og hvorved de
Forbedringer i Mejeriredskaberne, som efterhaanden ere fremkomne,
(og her maa da navnlig mærkes Centrifugerne), ere bievne til Gavn
saavel for den store Proprietær som den lille Husmand. De
allerfleste af Mejerierne ere „Andelsmejerier“, hvorved forstaaes, at
de Landmænd, der levere Mælk til Mejeriet, eje eller have Andel
deri, saaledes at Mejerierne drives ved en Bestyrer for Mælke-
leverandørernes Regning; de faa saa i Reglen udbetalt en aftalt
Pris for hver leveret Pot Mælk og desuden Del i det samlede
Aarsudbytte i Forhold til den Mælkemængde, de have leveret.