Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Øerne aftog med c. 1700, tiltog de samtidig i Jylland med 5 100.
Paa Øerne kommer der et forholdsvis større Antal Kreaturer paa
store, mellemstore og smaa Besætninger end i Jylland, men i
Jylland derimod et større Antal paa de mindre Besætninger (fra
4—14 Stkr. Kvæg). Antallet af Kobesætninger var i 1893:
178 100; i 1888 var Antallet 176 000; ogsaa her var der
Tilbagegang for Øerne, Fremgang for Jylland. Sammenligner
man Hornkvægstatistikken med de foran meddelte Oplysninger om
Landbrugenes Fordeling efter Størrelse, kommer man i store Træk
til det Resultat, at det for Gaarde over 12 Tdr. Hartkorn synes
at være det normale at have mindst 50 Stykker Hornkvæg.
Som den nederste Grænse for Bondegaarde kunde man maaske
sætte en Besætning af 7 Stykker (selvfølgelig ér der meget store
Uligheder, navnlig mellem Jylland og Øerne). De 66 000 Hus-
mandslodder paa over 2 Skæpper Hartkorn kunne antages gennem-
snitlig at have mindst 2 — 3 Køer, og endelig er omtrent 3/4 af
Husmandslodderne mellem 1 Fdk. og 2 Skpr. i Stand til at holde
et eller et Par Stykker Hornkvæg. Selv om dette Skøn af-
viger noget fra Virkeligheden, er det dog sikkert, at Hus-
mandslodderne udmærke sig ved en forholdsvis langt stærkere
Kreaturbesætning end Bøndergaardene og de større Ejendomme,
hvad der yder Husmandsstanden en økonomisk Støtte af vidt-
rækkende Betydning.
Den Fremgang, der har fundet Sted i den nyeste Tid med
Hensyn til Hornkvæget, har ikke mindst givet sig Udslag i
Køernes Malkeevne, som er bleven meget forøget. Dette ses
navnlig af Mejeriets Fremgang. Allerede fra Midten af forrige
Aarhundrede fremtraadte der en Bevægelse indenfor vor Kvægavl
fra Kødproduktion og Studefedning til Mejeri. Der har været
Tider, hvor den har været standset, men navnlig i den senere
Tid har Udlandets Forbud mod den fri Indførsel af levende Horn-
kvæg mere og mere ført Danmark til at lægge Hovedvægten paa
Mejeridriften, hvorom den store Udførsel aflægger et tydeligt
Vidnesbyrd; herom findes Oplysning i Afsnittet om Ind- og Ud-
førsel af Landbrugsprodukter. Endnu i Begyndelsen af 1830’erne
stod vort Mejerivæsen paa et lavt Standpunkt. Først i Slutningen