Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
86 Øerne aftog med c. 1700, tiltog de samtidig i Jylland med 5 100. Paa Øerne kommer der et forholdsvis større Antal Kreaturer paa store, mellemstore og smaa Besætninger end i Jylland, men i Jylland derimod et større Antal paa de mindre Besætninger (fra 4—14 Stkr. Kvæg). Antallet af Kobesætninger var i 1893: 178 100; i 1888 var Antallet 176 000; ogsaa her var der Tilbagegang for Øerne, Fremgang for Jylland. Sammenligner man Hornkvægstatistikken med de foran meddelte Oplysninger om Landbrugenes Fordeling efter Størrelse, kommer man i store Træk til det Resultat, at det for Gaarde over 12 Tdr. Hartkorn synes at være det normale at have mindst 50 Stykker Hornkvæg. Som den nederste Grænse for Bondegaarde kunde man maaske sætte en Besætning af 7 Stykker (selvfølgelig ér der meget store Uligheder, navnlig mellem Jylland og Øerne). De 66 000 Hus- mandslodder paa over 2 Skæpper Hartkorn kunne antages gennem- snitlig at have mindst 2 — 3 Køer, og endelig er omtrent 3/4 af Husmandslodderne mellem 1 Fdk. og 2 Skpr. i Stand til at holde et eller et Par Stykker Hornkvæg. Selv om dette Skøn af- viger noget fra Virkeligheden, er det dog sikkert, at Hus- mandslodderne udmærke sig ved en forholdsvis langt stærkere Kreaturbesætning end Bøndergaardene og de større Ejendomme, hvad der yder Husmandsstanden en økonomisk Støtte af vidt- rækkende Betydning. Den Fremgang, der har fundet Sted i den nyeste Tid med Hensyn til Hornkvæget, har ikke mindst givet sig Udslag i Køernes Malkeevne, som er bleven meget forøget. Dette ses navnlig af Mejeriets Fremgang. Allerede fra Midten af forrige Aarhundrede fremtraadte der en Bevægelse indenfor vor Kvægavl fra Kødproduktion og Studefedning til Mejeri. Der har været Tider, hvor den har været standset, men navnlig i den senere Tid har Udlandets Forbud mod den fri Indførsel af levende Horn- kvæg mere og mere ført Danmark til at lægge Hovedvægten paa Mejeridriften, hvorom den store Udførsel aflægger et tydeligt Vidnesbyrd; herom findes Oplysning i Afsnittet om Ind- og Ud- førsel af Landbrugsprodukter. Endnu i Begyndelsen af 1830’erne stod vort Mejerivæsen paa et lavt Standpunkt. Først i Slutningen