Grundrids af Danmarks Statistik

180 delspladser (uden Frederiksberg, men med Esbjerg) ligge de 5 5 umiddelbart ved Havet, og af de øvrige er der 7, som ved Aaer ere tilgængelige for større eller mindre Skibe og 5, som have Ladepladser i 1—2 Mils Afstand. Kun 8 Byer (Hillerød, Ring- sted, Sorø, Slagelse, Aakirkeby, Rødby (ved Rødby Fjord, men afspærret fra Havet ved Diger), Skanderborg og Silkeborg) ere fuldstændige Landstæder. Men desuden har Landet ogsaa andre Havne og Udskibningssteder, saaledes at disses Antal i alt kan opgives til c. 160. Havnene inddeles i Klasser efter deres Dybde, imidlertid have de fleste Havne ikke nogen stor Dybde (over 20 Fod have foruden København kun Aarhus, Frederikshavn, Hel- singør, Rønne samt Kristiansø, mellem 16 og 20 Fods Dybde have 5 Havne); dette er selvfølgelig ogsaa en af Grundene til vore Skibes ringe Gennemsnitsstørrelse. Landet er ingenlunde ligeligt forsynet med Havne, og navnlig er der stor Mangel paa Havne paa Jyllands Vestkyst, hvor der kun findes een Havn, Esbjerg (L. 24. April 1868), som forøvrigt er af meget stor Betydning for vor Omsætning af Landbrugsprodukter med England, ikke mindst paa Grund af dens Isfrihed om Vinteren. Det har været paa Tale at anlægge en Havn højere mod Nord paa Vestkysten som Tilflugts- havn for Skibsfart og Fiskeri, men Anlæggets overordentlige Kost- barhed lægger Hindringer i Vejen; for Øjeblikket er Sagen Gen- stand for en Kommissions Overvejelser. Selv om Havet er en bekvem og billig Færdselsvej, udkræves der dog betydelige Anlægs- og Vedligeholdelsesudgifter. Efter at der havde lydt stådige Klager over Havnenes Forfald, bleve de berejste i de sidste Aar af det 18. Aarhundrede, og der blev lagt Planer for deres Udvidelse og Istandsættelse, til hvis Gennem- førelse Kreditkassen ydede ret betydelige Laan i det 19. Aarhun- dredes Begyndelse. Siden den Tid er der anvendt stor Omhu paa Havnevæsenet, især da det mere og mere er gaaet op for Byernes Befolkning, at Havnene i de fleste Tilfælde ere Byens Hovednerve. Hvad de administrative Forhold angaaer, ere de allerfleste Havne kommunale, saaledes at Havnens Anliggender gaa ind under Kommunens almindelige Formaal, dog med den Begrænsning, at Havnens Indtægter, som olte kunne være ret betydelige ved Bro-