Grundrids af Danmarks Statistik

181 og Havnepenge, ikke maa anvendes til andet end selve Havnen, medens Kommunen paa den anden Side kan komme til at bidrage til Havnen, naar denne ikke kan bære sig eller forrente de Laan, den har optaget under Kommunens Garanti. Havneudvalget, hvis Formand er den kongevalgte Borgmester, styrer Havnens Anlig- gender. Foruden de kommunale Havne er der 3 Statshavne, nemlig Helsingørs, Frederikshavns og Esbjergs, som have kostet Staten c. 8 Mill. Kr. Dernæst ere ogsaa Jærnbaner- nes Færgehavne Statens, endvidere hører Øen Kristiansø, og dermed dens Havn, under Marineministeriet. Langt den vigtigste Havn i Landet er Københavns, som oprindelig var en naturlig Havn, dannet af Sundet mellem Sjælland og Amager. I de sidste Decennier er der ved Nyanlæg gjort meget for at forbedre Hav- nen, dels ved Udvidelser, dels ved Uddybning. Som det sidste Led heri maa nævnes Frihavnens Anlæg, hvor de største Skibe kunne gaa ind (Dybden er 26 å 30 Fod). Fra Nord til Syd har Københavns Havn en Længde af 19 000 Fod med en samlet Bolværkslængde af 73 000 Fod. Bortset fra Orlogshavnen, som er Statshavn, er Københavns Havn en selvstændig Institution med egen Bestyrelse, som bestaaer af et Havneraad og en Havne- forvaltning. Havneraadet bestaaer af Københavns Overpræsident cg 12 Medlemmer, blandt hvilke 2 udnævnes af Kongen, 6 væl- ges paa Aaremaal af Borgerrepræsentationen, 2 af Folketinget og 2 af Landstinget. Dets Myndighed er raadgivende med Hensyn ■til de Sager, der forelægges det til Erklæring af Indenrigsministe- ren f. Eks. om Forvaltning, Foretagelse af Arbejder, Budget osv., og det kan ogsaa selv tage Initiativ til at gøre Andragende om et- hvert Havneanliggende, men Afgørelsen ligger i Indenrigsministe- rens Haand. Havneforvaltningen føres af en Havnekaptajn (med underordnede Embedsmænd), som udnævnes af Indenrigsministe- ren efter Havneraadets Forslag. Havnens væsentligste Indtægter ■er den ovenfor nævnte Vareafgift samt Bolværkspenge. Af Kanaler kunne nævnes Frederiksværks Kanal, Odense Kanal, der er anlagt i Slutningen af det 18. Aarhundrede, og som stadig er bleven uddybet og forbedret, samt Frederik den Syvendes Kanal, til Lettelse af Besejlingsforholdene i Limfjorden.