Grundrids af Danmarks Statistik

183 nu ophævet overalt undtagen i gamle Københavns Amt, hvor den delvis kan opfattes som en Afgitt, Byen Københavns Indbyggere skulle betale for Sliddet paa Amtets Veje. Sognevejvæsenets Udgifter androg i 1890—94: 1,9 Mill. Kr. (1,28 Kr. pr. Individ), i 1895: 1,6 Mill. Kr. Jærnbanerne. Selv om Landevejene ikke have tabt deres Betydning, ere de dog mere og mere traadte i Baggrunden paa Grund af Jærn- banernes Udvikling; det er navnlig den sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede, som har været Vidne til dette Transportmiddels rivende Fremgang; de første Baner aabnedes i England i 1829, overførtes derfra til Kontinentets Stater og endelig til fremmede Verdensdele, hvor navnlig Udviklingen i de nordamerikansks Fri- stater maa fremhæves som overgaaende Europa. Naturligvis have Jærnbanerne haft deres store Betydning for Udviklingen af den hele internationale Omsætning, ligesom mange Mennesker finde deres Beskæftigelse i denne Virksomhed, og store Kapitaler ere anbragte deri. Hvad Udviklingen i Danmark angaaer, frembyder Landet gunstige Betingelser for Jærnbanebygning, i Modsætning til Lande med store Floder og Bjærge; det viser sig da ogsaa, at Anlægsomkostningerne ere meget billigere her i Landet end de fleste andre Steder. Paa den anden Side har Danmarks store Kyst- linie bevirket, at vi ikke i den Grad have haft Nytte af Jærnbanerne som Lande med store Landomraader uden nem Adgang til Ky- sten, og Udviklingen er derfor foregaaet noget langsommere her i Landet. De danske Baner kunne deles i Statsbaner og private Baner; de første ere underlagte et under Indenrigsministeriet sorterende Generaldirektorat, de sidste have egne af Aktionærerne valgte Bestyrelser, men ere undergivne Kontrol af dertil beskik- kede kgl. Kommissærer. Den første Bane i Danmark aabnedes i Juni 1847, nemlig den 4 Mil lange Bane fra København til Roskilde, som blev byg- get af det i 1844 dannede sjællandske Jærnbaneselskab og kostede c. 1 Mill. Kr. pr. Mil. Imidlertid betalte denne Bane sig kun