Grundrids af Danmarks Statistik

184 slet, som man nok kunde vente, da Betingelsen for et gunstigt Resultat selvfølgelig maatte være, at den blev fortsat helt til Korsør; men det daarlige økonomiske Resultat bevirkede dog, at Selskabet ikke havde Mod til at fortsætte Linien, hvilket først skete, efter at Staten havde givet Statsgaranti for 4 pCt. af An- lægskapitalen, Korsørlinien aabnedes i 1856. Efter langs Over- vejelser om Baneforholdene i Fyn-Jylland bestemte endelig en Lov af 1861, at der skulde bygges en jydsk Stambane som en Øst- bane fra Vamdrup til Aalborg, der skulde berøre alle Købstæ- derne, en Tværbane fra Langaa til Holstebro og en fynsk Bane Nyborg—Odense —Middelfart. Med nogle enkelte Forandringer (saaledes førtes Banen til Strib i Stedet for til Middelfart, og Stykket Vejle—Aarhus fastsloges først endeligt i 1866) byggedes nu disse Baner i Aarene ]862—69. Det var i alt 66 Mil, og de kostede 39 Mill. Kr. Det havde været Meningen, at et privat Driftselskab skulde drive Banerne, og i Begyndelsen skete det ogsaa, men da Tiden nærmede sig, da hele Anlægget var fær- digt, fastslog Lovgivningsmagten i 1867, at Staten selv skulde overtage Driften, og Danmark førtes derved ind paa det Princip, som ogsaa findes gennemført i de fleste andre euro- pæiske Lande, at Staten tager Anlæg og Drift af Hovedbanerne i sin Haand. Paa Sjælland byggedes i 1860’erne kun Helsingørsbanen med Klampenborgbanen (aabnet 1863—64) af det sjællandske Selskab, som i den Anledning fik Rentegarantien yderligere forøget; samtidig flyttedes Københavns Banegaard til sin nuværende Plads. Endelig aabnedes i 1870 Banen fra Ros- kilde til Masnedsund, der ogsaa blev bygget af Selskabet, med Statsgaranti. Paa Lolland aabnedes den lille private Bane Maribo —Bandholm i 1869. Alt i alt var der ved Udgangen af 1870 anlagt og aabnet c. 66 Mil Statsbane (til i alt 39 Mill. Kr.) og c. 36 Mil private Baner (til i alt 32 Mill. Kr.). I Perioden 1871—80 byggedes følgende Baner paa Sjæl- land . Roskilde Kallundbor^, der Habnedes i 18/ 4, og anlagdes af det sjællandske Selskab. Samtidig gjordes Linien Køben- havn—Roskilde dobbeltsporet. I 1879 aabnedes Frederiksberg— Frederikssundbanen, ogsaa bygget af Selskabet. Endvidere an-