Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
186 ders;—Grenaabanen (aabnet 1876), Silkeborg—Herningbanen (aab- net 187 7), Aarhus—Ryomgaardbanen (aabnet 187 7), der blev drevet sammen med Randers—Grenaabanen af et særligt Drifts- selskab som den østjydske Bane, samt Vemb—Lemvigbanen (aabnet 1879). Der anlagdes og aabnedes i Tiaaret 1871 — 80 c. 65 Mil private Baner (til i alt 28 Mill. Kr.) og 42 Mil Stats- baner (til i alt 26 Mill. Kr.). Tiaaret 1881 — 90. Allerede inden det forrige Tiaar var udløbet, var man kommen under Vejr med, at der ikke kunde ventes flere Baner anlagt som private Baner med Statstilskud, da det Udbytte, der tilfaldt Aktionærerne, ikke var tilfredsstillende, og man gik derfor over til et nyt System: Statsbaner med Tilskud fra den paagældende Egn, af Kommuner eller private. Af saadanne Baner byggedes Herning—Skjernbanen (aabnet 1881, efter at Staten havde købt Silkeborg—-Herningbanen), Faaborg—Ringebanen (aabnet 1882), som drives af det sydfynske Selskab, samt en Bane fra Struer over Oddesund til Thisted (aabnet 1882), Assens—Tomme- rup og Skive—Glyngørebanen, hvortil senere er kommet Damp- færgeanlæg over Sallingsund. Samtidig havde Staten maattet overtage de østjydske Baner, som slet ikke kunde betale sig, og de blive derved rettelig at henføre til Princippet: Statsbaner med privat Tilskud. I denne Periode etableredes Dampfærgeanlæg over Storebælt (1883), ligesom Lillebæltsfærgefarten forbedredes, og Sydbanen førtes over Masnedø med Dampfærgeforbindelse til Ore- hoved, hvorimod der ikke aabnedes nye Baneanlæg paa Sjælland i denne Periode. Derimod skete der Udvidelse af Stationer, først og fremmest i og ved København, men ogsaa andetsteds. Af private Baner byggedes Banen Ribe—Landgrænsen (1887), som Staten drev fra først af, indtil den i 1896 ved Køb gik ind i Statsbanenettet. Endvidere byggedes som private Baner uden andet Statstilskud end Ekspropriationshjælp: Odense—Bogense- banen (1882), Randers—Hadsund (1883), Aarhus—Odder — Hou (1884) og Horsens—Juelsmindebanen (1884). Endelig byggedes med større Statshjælp en Bane fra Frederikshavn til Skagen (1890). For at skabe en lettere Forbindelse med det sydlige Udland an- lagdes Gjedserbanen som privat Bane, aabnet 1886. Driften