Kortfattet Haandbog for Typografer

Om sætning af fremmede sprog. — Engelsk. IO/ 3) Stavelser, som begynder med konsonantgrupper (ch, ck, ss, tz, pf) er kun i enkelte tilfælde delelige. Stavelser med ch kan kun deles, naar der gaar en lang vokal forud, f. eks. spei-cher, rau-chen; men ikke, naar det er en kort vokal, f. eks. machen, lachen o. s. v. I ord med ck kan man i nødstilfælde hjælpe sig med at sætte to k istedetfor ck, f. eks. hak-ken, schmek-ken. Betegnelsen [5 forekommer kun efter lange vokaler, og kan saaledes altid deles, f. eks. schiessen, reissen, fliessen, schliessen o. s. v. At bruge få istedetfor fj i fraktur er ikke ganske ukjendt i det tyske sprog; deri- mod er det en feil, istedetfor [5 at sætte sf, hvilket man ofte ser i tysk, som er trykt i Skandinavien. Ord med tz, som f. eks. schmitzen, schützen, sitzen, stützen o. lign, maa ikke deles. Ord med pf kan til nød deles, f. eks. Tro-pfen, schö- pfen, schlü-pfen, däm-pfen o. s. v.; men saadanne delinger bør helst undgaaes. Istedetfor Ä, Ö, Ü og Äu bruges ogsaa Ae, Oe, og Aeu. Foran komma sættes altid, hvor pladsen tillader det, et tyndt spatium. Forresten anvendes skilletegnene som i norsk. I spærret fraktursats maa ligaturerne d), tf, V og tø ikke spærres. Ved tal, som angiver datum etc., sættes punktum, f. eks. den 1. januar. c. Engelsk. Det engelske alfabet er det samme som det latinske, hvis samtlige tegn kommer til anvendelse. Akcenter forekommer ikke i engelsk.