Kemi Til Skolebrug

118 Magnium og Zink. Flamme og brænder livlig med et blændende hvidt Lys (35). Zink er flygtig og kan sublimeres i lukkede Kar ved Hvid- glødhede. Vgtf. — 1. Forekomst. Zink forekommer hyppig i Bjergdannelser, dels som kulsurt Zinkilte ZnCOa (Zinkspath) (Galmej), dels som Svovl zink SZn (Zinkblende). Af disse to naturlige Forbindelser erholdes Zinken. Gal mej en op- hedes, hvorved Kulsyreluft går bort, ZnCOs= ZnO-f-CCh. Zinkblenden ristes, det vil sige ophedes under Luftens Tilgang, hvorved Svovlet bortbrænder, og Zinken iltes til ZnO. Det i begge Tilfælde dannede Zinkilte reduceres ved Kul i lukkede Kar, hvorved Metallet overdestillerer. Om Svovlsyrens Virkning på Zink sé Forsog (68). Krystalliseret svovlsurt Zinkilte (Zinkvitriol) har Formlen ZnSOi +7H2O- Om Svovlbrintens Forhold til Zinksalte sé (76). Zinkilte ZnO (Zink- hvidt) er en Malerfarve. Metallisk Zink har en stor Anvendelse. Støbt Zink er ved almindelig Varmegrad sprød og krystallinsk i Bruddet; men ved 150° bliver den sejg og kan liamres til Plader og udtrækkes til Tråd, og således behandlet beholder den efter Afkjølingen sin Sejghed, indtil den påny ‘smeltes. Ved 200° bliver Zinken atter sprød. Zink bruges til mangehånde større og mindre støbte Sager, Zinkplader til allehånde Blikkenslagerarbejde og undertiden til Tagbelægning. Zink bruges til at overtrække Jernsager og Jernträd med (galvaniseret Jern), og endelig er det en Bestanddel af flere Metallegeringer (134). Cadmium er et sjeldent Metal af en gnl Farve. Det findes i Selskab med Zink og har Lighed dermed. Magnium og Zink sés at have megen Lighed med hinanden. Også Hydratet og det kulsure Salt af Zink spaltes let ved jevn Opvarmning. Imidlertid vise de et forskjelligt Forhold mod Svovlbrinte, idet intet Mag- niumsalt fældes deraf, hvorimod Zinken fældes som Svovl zink i en alkalisk Oplosning (76). Magnium og Zink ere tomægtige Grundstoffer.