Kemi Til Skolebrug

—— 122 Jern, Mangan, Nikkel, Kobolt og Krom. Anvendelse, såmeget desto mere som enhver af Hovedformerne Råjern, Smedejern og Stål endnu fremtræder med meget forskjellige Egenskaber. Jernet er unægtelig det vigtigste af alle Metaller; intet andet kan måle sig med det med Hensyn til Mangfoldighed i An- vendelsen, lige fra de mindste Søm eller Nåle til de største Maskiner. Det årlige Jernforbrug kan anslås til mer end 12 Millioner Tons, hvoraf England frembringer henimod Halvdelen. Sverrig og Norge frembringer noget af det bedste Jern. Dersom Jern indeholder Fosfor, selv i meget ringe Mængde, er det skjørt i kold Tilstand, »koldskjørt«; indeholder det Svovl, er det skjørt under Smedningen, »redskj ørt.« Af Jernets Iltforbindelser er Jern forilte FeO ’og Jern- tveilte FeaOa de vigtigste. De give en dobbelt Række af Salte med de forskjellige Syrer. Svovlsurt Jernforilte (grøn Vitriol) -FeSO^THaO. (68). Jern- vitriol bruges til Sortfarvning og til Blæk med mere. Det sorte farvende Stof i Blækket er garvesurt Jerntveilte, der er fordelt som et yderst fint .Bundfald. Garvesurt Jernforilte er farveløst; men en Iltning, hvorved Tveilte dannes, foregår let i Luften. Garvesyre findes i Galæbler og i Egebark. Bundfældes et Jernforiltesalt med Kali, Natron eller Ammoniak, får man et smudsigt grønt Bundfald, som let i Luften antager en brun Farve, idet det ilter sig til Jerntveilte. Jerntveilte Fe2Os sé under Svovl (109). Med Klor, Svovl og Cyan giver Jernet Forbindelser, svarende til Ilterne. Noget til FeaOa svarende Svovljern kjendes ikke. Den bekjendte Malerfarve Berlinerblåt er en Forbindelse af Cyan og Jern. Mangan. 127. Egenskaber. Et er uden Betydning. Vgtf. 8. Forekomst. Det findes Selskab med Jern, er meget Mængde. Mii—55. gråhvidt Metal, der som sådant som Iltforbindelse og oftest i udbredt, men sjeldent i større