Kemi Til Skolebrug

Jern, Mangan, Nikkel, Kobolt og Krom. 121 jern, og det er ikke vel skikket til Støbegods. Kulstoffet er i Spejljernet i kemisk Forbindelse. Omsmeltes Spejljernet og afkjøles langsomt, da får man den anden Art, som kaldes gråt Støbejern. Dette er mindre kulstof- rigt og indeholder Kulstoffet udskilt som Grafit. Det er i smeltet Tilstand mere tyndtflydende eud det hvide Spejljern, og det udvider sig ved Størk- ningen, hvorfor det giver skarpe Afstøbninger. Det grå Støbejern er blødere og sejgere end det hvide. Det hvide Støb ejern trækker sig derimod sammen ved Størkningen. Det meste i Handelen forekommende fetøbejern er at betragte som en Blanding af disse to Hovedarter. Smedejern er sejgt og trådet i Brudet, når det er godt. Det til- beredes af Råjernet på to væsentlig forskjellige Måder; men begge gå ud på at berøve Råjernet Kulstof. Råjernet kan smeltes sammen med jernilteholdige Slagger i særegne Ovne, medens der indblæses Luft, hvorved Jernet ilter sig og atter afgiver Ilt til det deriværende Kulstof, som bortbrænder. Denne Operation kaldes Friskning. Råjernet kan smeltes i Flammeovne og udsættes for Flammens iltende Virkning. Det derved på Overfladen dannede Jernilte arbejdes nu med grønne Træstænger ind i Massen, hvor det atter reduceres ved Jernets Kulstof. Denne Operation kaldes Pudling. Ved begge Fremgangsmåder kan tillige mulig tilstedeværende Kisel, Svovl og Fosfor iltes og bringes i Slaggerne. Ved begge Fremgangs- måder bliver Jernet efterhånden mere tungtsmelteligt og får den Egenskab at kunne smedes og svejtses (sammenføjes i Glodhede), hvilket Råjernet ikke kan. Det således behandlede Jern udvalses og udhamres i Stænger og bringes i Handelen som Smedejern. Det er nu usmelteligt for praktiske Øjemed, men blødt i hvidglødende Tilstand. Jo mere det hamres, valses og smedes, desto sejgere og mere trådet i Brudet bliver det. Stål er en Jernart, der med Hensyn til Kulstofmængden står imellem Råjern og Smedejern. Stål kan tilberedes af Råjern ved at standse Frisk- ningen eller Pudlingen på et passende Punkt. Man får derved Friskstål eller Pudelstål. En stor Mængde Stål tilberedes i vore Dage af Råjern ved at indblæse stærkt sammenpresset Luft i den smeltede Masse. Dette kaldes Bessemerstål. Stål kan ogsaa tilberedes af Smedejern. Dette glødes da lagvis med Kulpulver i Lerkasser, hvorved det atter bliver mere kulholdigt. Dette kaldes Cement s tål og er af et blæret Udseende, hvorfor det også kaldes Blære s tål. For at gjøre Stålet mere ensformigt i Massen støbes det ofte i Stænger og kaldes da Støbe s tål. Stål kan både støbes og smedes, men det støbes vanskeligere end Støbejern og smedes vanskeligere end Smedejern. Stålets vigtigste Egenskab er, at det kan hær de s. Når det ophedes og derpå afkjøles hurtig, bliver det hårdt. Ved Ophedning påny og langsom Afkjøling bliver det atter blødt. Efter den Varmegrad, hvortil Stålet har været opvarmet, og den Hurtighed, hvormed det er afkjølet, får det forskjellig Hårdhed. Det er let at indse, at Evnen til at kunne antage disse for- skjellige Former i høj Grad betinger Mangfoldigheden af Jernets