Kemi Til Skolebrug

120 Jern, Mangan, Nikkel, Kobolt og Krom. Fig. 71. med Kul og nogen kulsur Kalk, som får Navn af Tilslag. Ilden holdes vedlige ved Blæsebælge, der føre ind i Ovnens nedre Del. Nederst er Ovnen stærkt indsnævret, og lier samler sig det reducerede Jern i smeltet Tilstand og udtappes Tid efter anden. Lige over den nederste indsnævrede Del er Ovnen stærkt udvidet, og denne Del kaldes Kulsækken, og herfra er den jævnt indsnævret til den øverste Del, Schakten. I den øverste Del af Ovnen fortsættes Ristningen; men eftersom Blandingen af Jernmalm, Kul og Tilslag synker dybere ned, foregår Reduktionen væsentlig ved Kul- ilte. Herved forvandles Jernmalmen til en blæret Masse, der dybere nede i Kulsækken indgår kemisk Forbindelse med Kulstof, hvorved den bliver mere letsmeltelig og samler sig på Bunden af Ovnen. Kalken indgår For- bindelse med Kiselsyre fra Malmene og danner en flydende Slagge af et blæret Udseende, når den størkner. Denne Slagge tjener dels til at be- skytte Jernet mod Iltning af den indblæste Luft, dels til at beskytte det udtappede Jern mod Luftens Indvirkning. I Ovnens evre Del samle sig brændbare Luftarter, som forbrænde i Schakten; men de kunne også tildels udsuges af Ovnen nedenfor Mun- dingen og, antændte andetsteds, dels anvendes til Ristning, dels til at op- varme den Luft, der skal føde Ovnen fra Blæsebælgene. Det udsmeltede Jern kaldes Råjern, men af Råjern eller Støbe- jern gives der især to Hovedarter. Således som Jernet først kommer fra Højovnen, er det hvidt og indeholder 5 % Kulstof; man kalder det Spejl-