Kemi Til Skolebrug

125 Vismuth, Antimon og Arsenik. Vismuth. Bi=210. 131. Egenskaber. Et skjørt Metal med storbladet Brud og en rødlighvid Glans. Vgtf. = 9,9. Det krystalliserer meget let. Smelter ved 264°. Forekomst. Det forekommer mest gedigent, det vil sige som Metal. Sjeldnere findes det som Ilte eller Svovlfor- bindelser. Vismuth vindes let og ligefremt ved en Udsmeltning af Malmene, idet det ved sit lave Smeltepunkt adskilles fra mekaniske Indblandinger. Dette Metal er mærkeligt derved, at det med Tin og Bly danner Le- geringer, der smelte ved Varmegrader langt under de enkelte Metallers Smeltepunkt, én endog under 100°. Såvel af Svovlbrinte som af Svovlammonium bundfældes Vismuth som Svovlmetal af sine Opløsninger. 132. Antimon og Arsenik findes ikke meget udbredt, men på enkelte Steder i stor Mængde. De forekomme både gedigne som Ilter og som Svovlforbindelser, som oftest i Selskab eller i Forbindelse med andre Metaller, Ilter eller Svovlmetaller. Disse Stoffer ere allerede nævnede under Metalloiderne på Grund af, at de indgå Forbindelse med Brint og derved adskille sig fra andre metalliske Stoffer. Også i andre Henseender slutte de sig til Metalloiderne, og navn- lig derved, at deres Ilt- og Svovlforbindelser fortrinsvis ere Syrer ligeoverfor de mere positive Ilter og Svovlmetaller. Antimon benyttes til nogle Legeringer, navnlig med Bly til Bog- trykkerietrene. Spydglans Sba S3 er naturligt Svovlantimon. Det bruges til hvid Flamme i Fyrværkerier, og flere Antimonpræparater benyttes i Medicinen. Arsenik er bekjendt for sine særdeles giftige Egenskaber. Alle Arsenikforbindelser ere stærke Gifte, hvorfor dets Anvendelse til Malerfarver og Farvemidler ere farlige.