Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
Vismuth, Antimon og Arsenik.
Arseniksyrling ÄS2 O3 (Anhydrid) er bekjendt under
Navn af Rottekrudt eller simpelthen Arsenik.
Metallisk Arsenik forflygtiges i Rødglødhede uden først at smelte»
Det forbrænder i Luften til Arseniksyrling.
Ledes Arsenikbrinte eller Antimonbrinte gjennem et Glasrør, der
er udtrukket i en fin Spids, og antændes, vil der på en kold Porcellænsplade
afsætte sig et metallisk Spejl. Dertil kan benyttes et Apparat omtrent som
Fig. 35. De kunne kjendes fra hinanden derved, at Antimonspejlet er op-
løseligt i Vin syre (en organisk Syre), hvilket Arsenikspejlet ikke er. Om-
vendt opløses Arsenikspejlet let i Klornatron (ikke Klornatrium) hvori
Antimonspejlet kun yderst vanskelig opløses. Der behoves kun yderst små
Mængder af Arsenikbrinte blandet med Brint for at frembringe denne Reak-
tion, som da tjener til at opdage små Mængder af Arsenik. Ophedes Glas-
røret, hvorigjennem der ledes Arsenik- eller Antimonbrinte, afsætter der sig
et Spejl deri.
Blandes en Arsenikforbindelse med lidt Kul og tørt kulsurt Na-
tron og ophedes i et Glasror, vil Arsenikken reduceres og afsætte sig som
et Spejl. Samtidig udvikles en Hvidlogslugt.
Sure eller nevtrale Oplosninger, som indeholde Antimon eller Arsenik,
bundfældes af Svovlbrinte; men Bundfaldene ere opløselige i Svovlammonium.
De udfældes atter af denne Opløsning af en Syre, Antimon orangefar-
vet, Arsenik gult.
Vismuth, Antimon og Arsenik ere femmægtige
Grundstoffer.
Tin. Sn=118.
133. Egenskaber. Et blødt hvidt Metal. Vgtf. = 7,29.
Det smelter ved 235°. Det modstår Luftens og Vandets Ind-
virkning meget vel ved almindelig Varmegrad, og derpå beror
dets Anvendelse, navnlig i tidligere Tider, til en Mængde
Husgeråd.
Forekomst. Det findes som Ilte (Tinsten); nogle an-
dre Tinforbindelser ere uden Betydning. Tinnet er kun lidet
udbredt, men findes på enkelte Steder i Mængde, især i Eng-
land og på nogle ostindiske Øer.
Tin erholdes let og ligefremt ved Tinstenens Reduktion med Kul.
Tin anvendes i Almindelighed ikke rent, men legeres med noget Bly, da
dette Metal, når det ikke er tilsat i for stor Mængde, ikke berøver Tinnet
dets gode Egenskaber.
Tinnets Godhed kan undersøges dels ved Vægtfylden, dels ved at be-
handle-det blyholdige Tin med Salpetersyre. Tinnet vil heraf kun iltes men