Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
126 Vismuth, Antimon og Arsenik. Arseniksyrling ÄS2 O3 (Anhydrid) er bekjendt under Navn af Rottekrudt eller simpelthen Arsenik. Metallisk Arsenik forflygtiges i Rødglødhede uden først at smelte» Det forbrænder i Luften til Arseniksyrling. Ledes Arsenikbrinte eller Antimonbrinte gjennem et Glasrør, der er udtrukket i en fin Spids, og antændes, vil der på en kold Porcellænsplade afsætte sig et metallisk Spejl. Dertil kan benyttes et Apparat omtrent som Fig. 35. De kunne kjendes fra hinanden derved, at Antimonspejlet er op- løseligt i Vin syre (en organisk Syre), hvilket Arsenikspejlet ikke er. Om- vendt opløses Arsenikspejlet let i Klornatron (ikke Klornatrium) hvori Antimonspejlet kun yderst vanskelig opløses. Der behoves kun yderst små Mængder af Arsenikbrinte blandet med Brint for at frembringe denne Reak- tion, som da tjener til at opdage små Mængder af Arsenik. Ophedes Glas- røret, hvorigjennem der ledes Arsenik- eller Antimonbrinte, afsætter der sig et Spejl deri. Blandes en Arsenikforbindelse med lidt Kul og tørt kulsurt Na- tron og ophedes i et Glasror, vil Arsenikken reduceres og afsætte sig som et Spejl. Samtidig udvikles en Hvidlogslugt. Sure eller nevtrale Oplosninger, som indeholde Antimon eller Arsenik, bundfældes af Svovlbrinte; men Bundfaldene ere opløselige i Svovlammonium. De udfældes atter af denne Opløsning af en Syre, Antimon orangefar- vet, Arsenik gult. Vismuth, Antimon og Arsenik ere femmægtige Grundstoffer. Tin. Sn=118. 133. Egenskaber. Et blødt hvidt Metal. Vgtf. = 7,29. Det smelter ved 235°. Det modstår Luftens og Vandets Ind- virkning meget vel ved almindelig Varmegrad, og derpå beror dets Anvendelse, navnlig i tidligere Tider, til en Mængde Husgeråd. Forekomst. Det findes som Ilte (Tinsten); nogle an- dre Tinforbindelser ere uden Betydning. Tinnet er kun lidet udbredt, men findes på enkelte Steder i Mængde, især i Eng- land og på nogle ostindiske Øer. Tin erholdes let og ligefremt ved Tinstenens Reduktion med Kul. Tin anvendes i Almindelighed ikke rent, men legeres med noget Bly, da dette Metal, når det ikke er tilsat i for stor Mængde, ikke berøver Tinnet dets gode Egenskaber. Tinnets Godhed kan undersøges dels ved Vægtfylden, dels ved at be- handle-det blyholdige Tin med Salpetersyre. Tinnet vil heraf kun iltes men