Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
Tin. 127 ikke opløses, hvorimod Blyet opløses. Af det udvaskede og glødede Tin- ilte SnOa beregnes Tinmængden. Smeltet lin ilter sig i Luften, og ved Rødglødhede sker Iltningen meget rask, i Hvidglodhcde ved Forbrænding. Der dannes herved Tint ve- ilte Sn O2, der også kaldes Tinsyre på Grund af dets Affinitet til stærke Baser. Det er et fortrinligt Polerpulver. Der gives også et Tinforilte SnO, og til Ilterne svare Klor- og Svovl- forbindelser. Det laveste Klortin SnCL bruges i Farverierne under Navn af Tin- salt, til at give rede Farver en livligere Tone. Mod Svovlbrinte og Svovlammonium forholder Tinopløsninger sig væsentlig som Opløsninger af Arsenik og Antimon. Tinforiltesaltene give mørkebrune, Tintveiltesaltene gulbrune Bundfald af Svovltin. Tin er to- og firemægtigt.