Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
Operationer. 13 Tragte. Filtreringen anvendes ikke alene til at klare Vædsken, men ofte tillige til at adskille uopløste Stoffer derfra. Ofte er det netop disse uopleste Stofter, man vil benytte, og det er da undertiden nødvendigt at udvaske dem. Fig. 33 viser, hvorledes Tragten bor stilles, nemlig så- ledes, at den filtrerede Vædske løber ned af Glassets Side. Endvidere ses et udfoldet og et sammenlagt Filter, samt en Glasplade med et lille Indsnit, der passer om Tragtens Tud, til at dække Bægerglasset med. Fig. 33. 11. Udvaskning består i, at man vedbliver at gyde Vædske, i Al- mindelighed Vand, på Filtret, indtil intet niere opløses. Hertil anvendes bekvemt Sprojteflasken, hvorved de faste Dele bortskylles fra Filtrets Rand. Når det Stof, der skal udvaskes, let synker til Bunden, skér Udvaskningen hurtigere og lettere i et Bægerglas ved gjentagne Gange at pågyde og af- liælde Vandet (Decantation). 12. Udludning er ikke væsentlig forskjellig fra Udvaskning, men får dette Navn, når det er det opløselige Stof, man vil benytte. Man udluder til Eksempel Træaske. 13. Bundfældning er en meget almindelig kemisk Handling. Når et fast Legeme i findelt Tilstand udskiller sig af en Vædske, siges det at bund- fældes. Bundfaldene kunne være meget forslgellige ikke alene i Farve; men også i Formen kunne de fremtræde med meget forskelligt Udseende, der ofte er ejendommeligt. Efter Udseendet benævnes et Bundfald pulverformigt, krystallinsk, fnokket, osteagtigt, geléagtigt o. s. v. Bundfald fremkomme i Reglen ved forskj ellige Opløsningers Indvirkning på hverandre, eller derved, at en Luftart ledes gjennem Oplosningen. Bundfældningen lettes ofte ved Opvarmning. 14. Inddampning' foretages for at befri en Opløsning fra Oplosnings- midlet eller en Dél deraf. Inddampning foretages enten i Porcellænsskåle eller i Kogeflasker, undertiden i andre Kar. Man kan inddampe en Vædske til Torhed, til den har en bestemt Styrke, eller til Krystallisation. 15. Krystallisation. Mange i Vand eller andre Vædsker opløselige Legemer ville, når en Dél af Opløsningsmidlet er fjernet, udskille sig i Form af Polyedre, der kaldes Krystaller. Jo langsommere Krystallerne udskille sig, desto større og regelmæssigere blive de, af hvilken Grund Inddampning til Krystallisation ofte foretages under en Glasklokke med vandsugende Midler. Opløsningsmidlet siges da at fordampe. Ligesom Opvarmning i Almindelighed fremmer Opløsning, således befordrer omvendt en Afkjøling Krystallisationen. 16. Kogning. En Vædske koger, når der under dens Overflade ud- vikles Dampe. Disse ville på Grund af den mindre Vægtfylde stedse stige tilvejrs og gjennembryde Overfladen. En nødvendig Betingelse for, at Dampe kunne udvikle sig under Overfladen, er, at de ha fe en Spændkraft, der kan overvinde Trykket af den ovenstående Vædskesøjle og det på Overfladen