Kemi Til Skolebrug

Luften og Vandet. 21 maleren og er altsaa 0°. Når Isen går over til den flydende Tilstand, binder den 80 Varmeenheder, det vil sige, der bruges for at forvandle Is, der er 0°, til Vand til 0°, en så stor Varme- mængde, som er nødvendig til at opvarme 80 Gange så meget Vand 1°. Den såkaldte bundne Varme har ophørt at være Varme og virker kun til at holde Vandet i flydende Tilstand; men når Vandet atter fryser til Is, kommer den forsvundne Varme frem på ny. Vand har den største Varmefylde af alle faste og dråbe- flydende Legemer; det vil sige, der bruges en større Mængde Varme til at opvarme en vis Mængde Vand, end der bruges til at opvarme den samme Mængde af et hvilket som helst fast eller dråbeflydende Legeme det samme Antal Varmegrader. Vandet fordamper ved enhver Varmegrad; endog Is, der er langt under Frysepunktet, kan fordampe; men Fordampningen sker desto lettere, jo højere Varmegraden er, og jo mindre Mængden af Vanddampe er i den omgivende Luft. Vandets Kogepunkt ved et Lufttryk af 760 Millimeter Kvæg- sølvhøjde er sat til 100° på Celsius Varmemåler, og ved denne Varmegrad have Vanddampene altså, når et Rum er mættet dermed, samme Spændkraft, udøver det samme Tryk som Luften og indtager da et Rumfang, der er 1700 Gange større end Rumfanget af det fordampede Vand. Når A and går over fra den dråbeflydende til den luftformige Tilstand, bindes der 537 Varmeenheder, det vil sige, der for- svinder netop den Varmemængde, der er nødvendig til at op- varme 537 Gange så stor en Vandmængde 1°. Også her har den bundne Varme ophørt at være Varme; den tjener kun til at holde Vandet i luftformig Tilstand. Når Dampene fortættes til Vand, kommer atter Varmen frem som sådan. I Naturen spiller Vandet på mangfoldige Måder en særdeles stor Rolle, og intet andet sammensat Stof kan i så Henseende måle sig med det. Dets Tilstedeværelse er en nødvendig Be- tingelse tor Dannelsen og Vedligeholdelsen af alle organiske Væsener, det være Dyr eller Planter. Som Regn gjennembløder det Jordbunden, virker opløsende paa den og tilfører Plante- rødderne Næring, medens en stor Mængde af Jordens Bestand- dele, dels opløste, dels mekanisk medrevne, stadig tilføres Havet gjennem Vandløbene. Som Dug forfrisker og nærer det Planterne til Tider, hvor Regnen er sjeldnere, og tilfører endnu de grønne