Kemi Til Skolebrug

22 Luften og Vandet. Dele andre nærende Stoffer, for hvilke det har renset Luften. Ofte trænger Vandet dybere ind i Jorden og forvandles til Damp ved Jordens indre Varme og bliver da den hyppigste Arsag til vulkanske Udbrud samt ti] større og mindre Jordrystelser. Da Vandet er det eneste i Naturen forekommende dråbe- flydende Legeme*), er det også det eneste Opløsningsmiddel, Naturen har til sin Rådighed. Også i det daglige Liv og for Kemikeren er Vandet det vigtigste om end ikke det eneste Opløsningsmiddel. 1 Naturen findes Vandet aldrig rent. Det reneste Vand, Regn- og Snevand, har været underkastet en naturlig Destilla- tion. Til kemisk Brug må A and være rent, og dette fås ved en kunstig Destillation, hvorved de opløste Stoffer blive tilbage. — Rent Vand har en Hov Smag. 26. Fra Fysikken er den elektriske Strøm bekjendt. Flg- 38’ Forsøg. Et lille pnevinatisk Apparat (Fig. 38) er dannet af et kort Cylinderglas. Under Broen (af Guttaperka) er gjennem to Åbninger anbragt et Par sinå Glastragte । med Borat opad ud igjennem Broen, således at den der- igennem kommende Luft kan opsamles i et Par inddelte, med Vand fyldte, omvendte Prøveglas. I Røret af hver Tragt er boret et lille Hul, hvorigennem der er indkittet en nogenlunde tyk Platintråd, der må være isoleret, for- såvidt den udenfor Tragten kommer i Beröring med Vandet i Cylinderglasset. Dette fyldes noget over Broen med Vand, hvortil der for at formindske Ledningsmodstanden er sat lidt Svovlsyre. — Sættes nu Trådenderne i Forbindelse med et nogenlunde stærkt galvanisk Apparat, vil man se en livlig Luftudvikling ved Platin- trådene i Tragtene. Der udvikles to forskjellige Luftarter, og det Glas, der står over den positive Pol, vil modtage en Luftmængde, der i Rumfang er halv så stor som det over den negative. 27. Vand kan antage Luftformen, men Dampenes Egen- skaber ere vidt forskjellige fra dem, de to Luftarter besidde. Hverken hver for sig, eller når de blandes, have de Vanddampenes Egenskaber. Ved intet Tryk og ved ingen Afkjøling har man kunnet fortætte dem tiJ en Vædske, hverken hver for sig eller deres Blanding. I Vandet have vi altså et Eksempel pä en kemisk Forbindelse. De to Luftarter kaldes Ilt og Brint. *) At der pa enkelte Steder findes Stenolie i Jordlagene, og at man undertiden finder metalliske Kvægsølvkorn i Kvægsølvmalme, kan ikke være nogen Indvending mod det ovenfor anførte i sin store Almindelighed. Hvad \ ædskerne i Dyr og Planter angår, da ere de jo netop vandige Opløsninger.