Kemi Til Skolebrug

 24 Forbrænding. 28. Dersom vi ikke daglig så Tørv, Træ og Kul forbrænde på vore Ildsteder og så, hvorledes Lys og Lamper brænde, vilde der være en Række af overraskende Forsøg at foretage; thi Forbi’ændingen er en kemisk Virkning, der ledsages af sam- tidig Lys- og Varmeudvikling. Enhver véd imidlertid, at det ikke kan nytte noget at fylde en Ovn med Brændsel eller en Lampe med Olie uden at antænde, at derimod Forbrændingen kan fortsætte sig, når det brændende Legeme er antændt på et enkelt Sted, og at nogle Legemer, til Eksempel Trækul, an- tændes let, medens andre, til Eksempel Kokes, antændes langt vanskeligere. Den Varmegrad, hvorved Antændelsen sker, kaldes An- tændelsesvarniegraden, og den er meget forskjellig for de forskjellige Legemer, men uforanderlig den samme for det samme Legeme i den samme Form og under de samme Omstændigheder. I det daglige Liv ere vi omgivne af en Mængde brændbare Stoffer; men først når de på et enkelt Sted opvarmes til An- tændelsesvarmegraden, kan Forbrændingen indtræde. Ved For- brændingen dannes ny Stoffer, og ved disses Dannelse udvikles den Varme, der er nødvendig for at opvarme de nærmest liggende Dele af det brændende Legeme til Antændelsesvarmegraden, og saledes fortsættes Forbrændingen. 29. Dersom man formindsker Lufttrækket til en Ovn eller til en Lampe, vil Forbrændingen blive mindre livlig, og ude- lukkes Luftens Adgang aldeles, vil Uden og Lampen slukkes. Luftens Adgang under Forbrændingen er en nød- vendig Betingelse. Forsøg. Et Stykke Trækul kommes i en Digel med et nogenlunde tæt sluttende Låg. Diglen bringes til Glødning i en Ovn, og man vil da se, at selv efter en længere Glødning vil intet af Kullet i Diglen være fortæret, medens Kullene udenom på Ildstedet rask forsvinde. Tages Låget af Diglen, vil Kullet efterhånden brænde bort, men kun langsomt, da Luften kun har ringe Adgang.