Kemi Til Skolebrug

Forbrænding. 25 For s o g. Et Stykke tændt Lys sættes under en Glasklokke. Det brænder snart svagere og svagere og slukkes derpå, uagtet der er Talg eller Stearin nok. Forsøg. I en lille på Vand svømmende Skål kommes Spiritus og an- tændes. Ivlan sætter en Glasklokke derover og trykker den fra Begyndelsen af godt ned i Vandet for at forhindre Luften i Klokken fra at undvige på Grund af Udvidelsen*).’ Efter kort Tids Forlob slukkes Spiritussen, og Vandet vil stige og fylde omtrent en Femtedel af Klokkens Rumfang. Forsøg. Det samme kan gjøres med et Stykke Fosfor så stort som en lille Ært. Fosforet lægges bedst på en lille flad Skål, der svømmer på en Korkskive. For at forhindre Skiven fra at svømme ind tit Klokkens Rand, hvorved en Sprængning let kan ské, stikkes nogle Ståltrådsstykker i horisontal Retning ind i Korkskiven. Fosforet tændes bedst med en opvarmet Metaltråd. Forsøg. Efter de to sidste Forsog indskydes en Glasplade under Klokken, som nu vendes med Mundingen opad, saledes at det i den indsugede Vand ikke lober ud og frisk Luft trænger ind. Et Stykke tændt Lys bringes ind deri. Det vil øjeblikkelig slukkes. 30. Af disse Forsøg ses for det første, at Luftens Adgang er en nødvendig Betingelse for, at Forbrændingen kan fortsættes; men tillige ses af det sidste Forsøg, at af den Luft, hvori Spiritussen og Fosforet brændte, var der brugt en Del, og at den, der blev tilbage, var af en anden Beskaffenhed end den atmosfæriske Luft. Det er Ilten i Atmosfæren, der underholder Forbrændingen, og ved Fosforets og Spiritussens Forbrænding blev den fuld- stændig fortæret, medens Kvælstof blev tilbage tilligemed den i Luften værende Kulsyre]Lift. 31. Idet Ilten er forsvunden som sådan under Forbræn- dingen, er den ingenlunde forsvunden som Stof. Ved enhver Forbrænding i det daglige Liv går Ilten af Luften i Forbindelse med det brændende Legeme: men da de dannede Stoffer i Al- mindelighed ere luftformige og gå bort gjennem Skorstenen eller Lampeglasset, synes det brændende Legeme at forsvinde. At denne Forsvinden kun er tilsyneladende, viser en stor Mængde nøjagtige Undersøgelser. Dersom vi anstille Forsøg således, at de under Forbrændingen dannede Stoffer kunne opsamles og vejes, da vil det vise sig, at de veje nøjagtigt det samme, som det *) Det er imidlertid, meget vanskeligt, såvel ved Forsøget med Spiritus som med Fosfor, at forhindre, at nogen Luft går bort ved Udvidelsen. Vil man have et nøjagtigt Resultat, må man gå frem på en anden Måde, som ikke kan omtales her.