Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
36 Åndedrættet, Ernæringen, Gjæringer og Forrådnelsen. påny begyndende Kredsløb. Ved Udåndingen bortføres Vand- dampe, Kulsyreluft og det indåndede Kvælstof, hvilket sidste ikke synes at spille nogen anden Rolle ved Åndedrættet end den, at Ilten derved er fortyndet. 42. Ligesom Forbrænding i ren Ilt foregår med langt større Heftighed end i den atmosfæriske Luft, således vilde Blodets Forsyning med Ilt fra en Atmosfære, der kun bestod deraf, blive altfor rigelig. Ligesom Ilden på Ildstedet kvæles, når Lufttrækket standses eller Ilten mangler i Luften, således vil Dyret kvæles, når Åndedrættet standses eller foregar i en iltfri Atmosfære. Ved Indåndingen føres Ilten til Blodet, ligesom den føres til Brændselet; ved Udåndingen bortgå de Vanddampe og den Kulsyreluft, der fra Udstedet føres bort gjennem Skorstenen. Kvælstoffet i Fødemidlerne har ligeså lidt som Kvælstoffet i Atmosfæren nogen Del i Varmefrembringelsen; men kvælstof- holdende Legemer ere nødvendige såvel til Fordøjelsen som til at befordre Iltens Optagelse i Blodet og Kulstoffets Iltning. De tjene tillige til at erstatte de i Organismen forbrugte Kvæl- stofforbindelser, og efter Forbruget bortføres de med Urinen. Fedtstofferne, der findes aflejrede på mangfoldige Steder i det dyriske Legeme, kunne betragtes som Brændemateriale, der er opsparet på Tider, hvor Næringsmidlerne ere nydte i rigeligere Mængde, end der har været øjeblikkelig Brug for. I Kulde, hvor Varmetabet til Omgivelserne er større, eller under »trængt Arbejde, hvor en større Mængde Varme omdannes til mekanisk Kraft, bliver Iltforbruget større, og Næringsmidlerne må vspre rigeligere end under sædvanlige Forhold, dersom Mennesket eller Dyret ikke derved skal tære paa de opsparede Fedtstoffer og blive magert, idet tillige en Del af Musklerne efterhånden om- dannes til Kulsyreluft, Vand, Varme og mekanisk Kraft. 43. Også, Planterne have et Åndedræt, h v o r v e d der ligesom h o s Dyrene indåndes Ilt, udvikles Kul- syreluft og frembringes Varme; men dette Åndedræt er langt vanskeligere at påvise med Sikkerhed for Planternes end for Dyrenes Vedkommende. Man har imidlertid bestemte Erfaringer for, at denne Virkning finder Sted under Blomstringen af adskillige Planter, og der er stor Rimelighed for, at enhver Blomstring er ledsaget af denne Virkning. Om mange Svampe