Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36 Åndedrættet, Ernæringen, Gjæringer og Forrådnelsen.
påny begyndende Kredsløb. Ved Udåndingen bortføres Vand-
dampe, Kulsyreluft og det indåndede Kvælstof, hvilket sidste
ikke synes at spille nogen anden Rolle ved Åndedrættet end
den, at Ilten derved er fortyndet.
42. Ligesom Forbrænding i ren Ilt foregår med langt større
Heftighed end i den atmosfæriske Luft, således vilde Blodets
Forsyning med Ilt fra en Atmosfære, der kun bestod deraf, blive
altfor rigelig.
Ligesom Ilden på Ildstedet kvæles, når Lufttrækket standses
eller Ilten mangler i Luften, således vil Dyret kvæles, når
Åndedrættet standses eller foregar i en iltfri Atmosfære.
Ved Indåndingen føres Ilten til Blodet, ligesom den føres
til Brændselet; ved Udåndingen bortgå de Vanddampe og den
Kulsyreluft, der fra Udstedet føres bort gjennem Skorstenen.
Kvælstoffet i Fødemidlerne har ligeså lidt som Kvælstoffet
i Atmosfæren nogen Del i Varmefrembringelsen; men kvælstof-
holdende Legemer ere nødvendige såvel til Fordøjelsen som til
at befordre Iltens Optagelse i Blodet og Kulstoffets Iltning.
De tjene tillige til at erstatte de i Organismen forbrugte Kvæl-
stofforbindelser, og efter Forbruget bortføres de med Urinen.
Fedtstofferne, der findes aflejrede på mangfoldige Steder
i det dyriske Legeme, kunne betragtes som Brændemateriale, der
er opsparet på Tider, hvor Næringsmidlerne ere nydte i rigeligere
Mængde, end der har været øjeblikkelig Brug for. I Kulde,
hvor Varmetabet til Omgivelserne er større, eller under »trængt
Arbejde, hvor en større Mængde Varme omdannes til mekanisk
Kraft, bliver Iltforbruget større, og Næringsmidlerne må vspre
rigeligere end under sædvanlige Forhold, dersom Mennesket eller
Dyret ikke derved skal tære paa de opsparede Fedtstoffer og
blive magert, idet tillige en Del af Musklerne efterhånden om-
dannes til Kulsyreluft, Vand, Varme og mekanisk Kraft.
43. Også, Planterne have et Åndedræt, h v o r v e d
der ligesom h o s Dyrene indåndes Ilt, udvikles Kul-
syreluft og frembringes Varme; men dette Åndedræt
er langt vanskeligere at påvise med Sikkerhed for Planternes
end for Dyrenes Vedkommende. Man har imidlertid bestemte
Erfaringer for, at denne Virkning finder Sted under Blomstringen
af adskillige Planter, og der er stor Rimelighed for, at enhver
Blomstring er ledsaget af denne Virkning. Om mange Svampe