Jernbeton Som Skibsbygningsmateriale
Forfatter: H. Glysing
År: 1917
Serie: Særtryk af Gads danske Magasin
Forlag: Gads Forlag
Sider: 91
UDK: 699.22
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
= Jernbeton som Skibsbygningsmateriale '
Maskinvægt og mindre Kulforbrug. Skønt
Tallene kun er at betragte som rene Over-
sigtstal, giver de dog et nogenlunde paa-
lideligt Billede af d.et virkelige Forhold.
Det maa dog bemærkes, at det opstillede
Exempel paa et Staalskib sikkert er ret
gunstigt; for adskillige eksisterende Baade
ligger Forholdet mellem Skrogvægt og
Deplacement omkring 32 °/o. For Træ-
skibe kommer man helt op i Nærheden
af 45—50 %. Endelig m'aa man ikke
glemme, at Bygningen af søgaaende Skibe
af Jernbeton endnu ligger paa Projekt-
hylden. Det er højst rimeligt, at man
ved mere hensigtsmæssige Skibstyper, der
bedre udnytter de utvivlsomme Fordele,
Jernbetonen byder som Konstruktions-
materiale, vil kunne reducere Vægten i
rimelig Grad. Ved de første Skridt ad
ubetraadte Veje vil man endelig altid være
tilbøjelig til at sikre sig overdrevent. Den
store Egenvægt medfører naar alt kommer
til alt ogsaa visse Fordele, saaledes vil
Skibe af Jernbeton være stabilere i Søen end
de sædvanlige Skibstyper, saa at Ballastind-
tagninger kan indskrænkes til et Minimum.
Spørgsmaalet er dog først og fremmest et
Kulspørgsmaal, og Bestræbelserne gaar der-
for overalt ud paa at faa Vægten bragt ned.
Prisen for Jernbetonskibe er i øje-
blikket og vil altid være betydeligt la-
vere end Prisen for Staalskibe. To af
Fougner kontraherede 1000 t Motorfartøjer
skal betales med 510,000 Kr. pr. Stk.
eller 510 Kr. pr. t. d. w., — en Pris, der
ligger omkring Halvdelen af de øjeblik-
kelige Priser for Staalfartøjer. Hertil kom-
mer som berørt tidligere den Omstæn-
dighed, at Materialerne til Jernbetonen
kan skaffes nogenlunde let. — Meget af-
hænger naturligvis af Klassifikations- og
Assuranceselskabernes Stilling til Sagen.
Direktør Bruhn kommer i det omtalte
Brev til det Resultat, at han anser for
rigtigst „at det norske Veritas indtil vi-
dere ikke paatager sig nogen almindelig
Klassifikation af søgaaende Staalbetonskibe “,
dog fortsætter han med en Henstilling til
Repræsentantskabet om „at der aabnes
Adgang for Det norske Veritas til under
Iagttagelse af visse Forsigtighedsregler som
f. Eks. hensigtsmæssig Farvandsbegræns-
ning at klassificere Staalbetonfartøjer, ind-
til videre dog saaledes, at Klassen bliver
betegnet i Registeret som eksperimental“.
Disse Ord antyder sikkert i Hovedtræk-
kene de Grænser, hvortil man i Øjeblikket
kan vente at naa.