Jernbeton Som Skibsbygningsmateriale

JERNBETON SOM SKIBSBYGNINGS- MATERIALE Af Ingeniør Medens Jernbetonen i de sidste 20 Aar gennem sin Anvendelse i utal- lige permanente Bygværker paa Land i fuldt Maal har opfyldt de Forventninger, man stillede til den som et første Klasses Byggemateriale, er dens Plads i Skibs- bygningsteknikken endnu saare beskeden. Ejendommeligt nok var en af de første eksisterende Jernbetonkonstruktioner pn lille Robaad, hvormed Lambot i 1850 forbav- sede sine Medborgere. Baaden var byg- get over et Net af Jerntraad, og Forsøget var saa vellykket, at Baaden endnu i 1904 var i Brug i Parken ved Miraval. Lambot fik adskillige Efterfølgere, men først den italienske Ingeniør Carlo Qabellini, der efter et Studieophold i Frankrig grund- lagde Firmaet „Societå Cemento armato é retinato Gabellini“ i Civitavecchia, tog Sagen rationelt fat. Italien er saaledes Jernbetonskibsbygningens egentlige Hjem- land*). Firmaet Gabellini byggede et stort Antal Pramme, Bropontoner og Læg- tere dels til den italienske Stat, dels til private; en enkelt af disse — et Fartøj paa 150 t („Liguria") — er et virkeligt Sø- skib, der som Lægter sejler med Kul og Tobaksballer mellem Genua og Civitavec- chia (1000 km). — I Løbet af faa Aar slog Firmaet sig stærkt op; i 1909 laa det f. Eks. inde med Ordrer til et Beløb af halvanden Mill. Kr., et Bevis for hvor fortrinligt disse første Jernbetonfartøjer har svaret til deres Formaal. Ogsaa i Amerika, i England og navn- lig i Tyskland har man gjort gode Er- faringer, men egentlige søgaaende Skibe *) Nogle Forsøg, der i 1887 anstilledes af Ge- briider Picha-Stevens i Holland, faldt heldigt ud, men førtes ikke videre. H. Glysing. har der ikke været Tale om; først Krigs- aarenes uhyre Tonnagetab har bragt dette Spørgsmaal frem i første Plan. Efter de sidste Opgørelser beløber det lokale Krigstab, der ikke er erstattet med Nybygninger, sig til ca. 3 Mill. Tons; hertil kommer Tabene ved almindelige For- lis ca. 1,75 Mill. Tons, ialt ca. 4,75 Mill. Tons eller 10 pCt. af den samlede Ver- denstonnage. Disse Tal i Forbindelse med de vanvittige Fragter og de uhørte Priser paa alt, der overhovedet har Navn af Skib, giver et virkningsfuldt Billede af Dimensionerne af den Opgave, Skibsin- dustrien skal løse. Det er klart, at intet Middel maa lades uforsøgt, hvis Kravene om Erstatning af det tabte Skibsrum skal kunne tilfredsstilles blot nogenlunde, og det er lige saa klart, at dette Krav for en søfarende Nation udspringer af de aller mest vitale Interesser. I Amerika har man taget fat paa Sagen med den største Energi; man forsøger at forcere Flaadeforøgelserne ved Indførelsen af Standardtyper, hvis største til mindste Detailler — fra Skibspladerne til de ube- tydeligste Maskindele — fremstilles i Mængde, hvilket naturligvis bringer baade Udgifter og Byggetid ned i betragtelig Grad, men man har taget Skridtet fuldt ud ved paa Grund af den herskende Man- gel paa Staalplader at genoptage Bygnin- gen af Træskibe i stor Maalestok. Et enkelt Værft har til Eksempel i Ordre for fransk Regning 3 Serier Sejlskibe paa ialt 120,000 t, hvoraf 1. Serie 40,000 t er i Arbejde. Her i Skandinavien stiller For- holdet sig saaledes, at de Værfter, der er i Drift, har Bestillinger til flere Aar frem i Tiden, medens de nystartede Selskaber paa Grund af Umuligheden af at frem- 83 =