Jernbeton Som Skibsbygningsmateriale

------ ---- jem]jeton som Skibsbygningsmateriale = skaffe Materialer maa øve deres Taalmo- dighed til bedre Tider. Under disse Forhold er Opmærksom- heden for Jernbetonen vaagnet. I Norge har navnlig „Fougners Staalbeton Skibs- bygnings Kompagni “ og Porsgrund Ce- mentstøberi været førende, men iøvrigt er der startet et stort Antal Værfter Landet over, og de Fartøjer, der hidtil er sat i Vandet, har vakt en overordentlig Op- mærksomhed. Man kan næsten tale om et psykologisk Øjeblik! I Danmark er foreløbig kun et Værft, „Næstved Jern- beton Skibsbyggeri", beskæftiget, men det forlyder, at et større Værft med Bygning af søgaaende Skibe for Øje, er under Start. — I engelske Søfartskredse omgaas man med Planer om Bygning af et Antal store Jernbetonlægtere for Transport af Hvede fra Australien til sydafrikanske Havne. Den blotte Antydning af en saadan Plan vilde før Krigen være blevet anset for Fantasteri, men Nød lærer nøgen Kvinde at spinde, og det er maaske et Held for den nye Skibsbygningsteknik, at Forholdene tvin- ger til at vove Experimenter, man under normale Omstændigheder aldrig vilde have indladt sig paa. Mistilliden til Jernbetonens Anvendelse paa dette Felt har været stor, og der holdes endnu stærkt igen af Au- toriteter og Klassifikationsselskaber. For- dringerne til Styrken af Skibsskroget og til Udstyrelse med Redningsmateriel stil- les betydeligt skarpere her end for de sædvanlige Skibstyper, og Hensynet til Assurancespørgsmaalet holder endnu Rhe- derne tilbage; men Interessen for Jern- betonskibene er vakt for Alvor, og de enkelte dristige vil ikke komme til at savne Efterfølgere. De Egenskaber, der har betinget Jern- betonens store Udbredelse, er i første Række dens Prisbillighed, de smaa Ved- ligeholdelsesudgifter, Brandsikkerheden og den korte Byggetid. Ved større Brokon- struktioner ligger Maskinfabrikkernes Til- bud gerne ca. 50 % højere end Jern- betonfirmaernes, og Forholdet med Ved- ligeholdelsen spiller for Bygværker under aaben Himmel en saadan Rolle, at en ren Jernkonstruktion skal være ca. 13 % bil- ligere end en Jernbetonkonstruktion for at kunne konkurrere. Naar Talen er om' Skibskonstruktioner faar dette en ganske særlig Betydning, idet Udgifterne til Dok- ning, der for Staalskibe maa foretages mindst én Gang om Aaret, er meget be- tydelige. En Jernbetonkonstruktion be- høver under normale Omstændigheder in- gen særlig Overfladebehandling; naar man alligevel ofte foretager en saadan, er det mere af Hensyn til Udseendet end for at beskytte Betonen mod Vejrliget. Grunden til dette er dels Materialets Vejrfasthed, dels den Omstændighed, at et Cement- overtræk er et af de bedste Rustbeskyt- telsesmidler, der findes. Man har frygtet, at Søvandet i det lange Løb muligvis dels rent kemisk, dels ved mekanisk Slid skulde kunne ødelægge Betonen, og at de stadigt skiftende Paavirkninger, et Skibs- skrog i høj Sø er udsat for, skulde frem- kalde Revner, ad hvilke Søvandet kunde- trænge ind og ødelægge Armeringen. Ved de talrige Anvendelser, Jernbeton- konstruktionerne har faaet i Va udbygningen til Pæle, Bolværker, Bølgebrydere og Pon- toner, har man haft rig Lejlighed til at iagttage Søvandets Indvirkning. Det har vist sig, at den første Fordring, man maa stille til Betonen, er, at den er tæt, det vil sige uporøs. Ved Høfdeanlæggene paa Jyllands Vestkyst anvendte man til at be- gynde med Betonblokke støbt af en meget mager Beton med det Resultat, at de i Løbet af faa Aar ødelagdes i den Grad, at de kunde — øses op med Skovl! Senere har man ved at støbe med en 84