Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

3 mesteren og Distriktslægen, og af dem modtaget de Oplysninger, de vare villige til at meddele mig; der- næst har jeg med en Politibetjents Ledsagelse foretaget en Runde i Byens Gader og en Del af Gaardene for at faa et almindeligt Indtryk af Vandforsyning, Gade- og Gaardbeklædning, Rendestene og Kloaker, Mød- dinger og Skarnbeholdere, Latrinvæsen, Stalde, Slagte- rier etc.; endelig har jeg besøgt saadanne Anlæg, der fortjente særlig Opmærksomhed, som Vandværker, Renovationspladser, Sygehuse etc. Den gjennemsnitlige Tid, jeg har anvendt hertil, har for de mindre Byers Vedkommende været én Dag og for de større Byer to Dage. Selvfølgelig har jeg ikke i den Tid kunnet fore- tage, hvad Englænderne kalde en »house to house inspection« med Optælling af alle forskjellige private Anlæg, jeg maa derfor i det følgende hvor der er Tale om Talopgivelser, hovedsagelig støtte mig til Andres Optællinger og Skjøn; herved tabes selvfølge- lig Noget i Paalidelighed, men jeg tror, at Opgivelserne i de allerfleste Tilfælde ere rigtige, og i hvert Fald er Totalbilledet fuldt korrekt. Efter min Mening er dog dette Materiale ikke til- strækkeligt til at udkaste et Billede af Sundhedsfor- holdene i Provinsbyerne; dertil hører ogsaa et Studium af Sundhedsvedtægterne, som vel have været Hoved- aarsagerne til de Fremskridt, der ere gjorte paa dette Omraade. Sundhedsvedtægterne ere vedtagne i Henhold til Loven af 12. Januar 1858 med dens Ændring af 28. Marts 1868. Loven af 12. Januar 1858 er ubetinget den vigtigste danske Lov paa Sundhedsvæsenets Omraade. Den har rundt over hele Landet fremkaldt en Række sani- tære Avtoriter; den har i Hovedstad, Kjøbstæder og paa Landet skabt en Mængde sanitære Institutioner, og naar Interessen for god Hygiejne øges Dag for Dag, kan den Part, denne Lov har deri, næppe over- vurderes. 1*