Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

Forfatter: J. Rump

År: 1894

Forlag: J. Frimodts Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 220

UDK: 628.7 Rum TB

DOI: 10.48563/dtu-0000173

Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
4 Naar selve Loven ved sin Mangelfuldhed staar i grel Modsætning til de Resultater, den har skabt, ligger det utvivlsomt i, at der allerede paa den Tid, da den udkom, kunde være givet en bedre Lov, og dette gjælder selvfølgelig i langt højere Grad nu til Dags. Naar jeg derfor i efterfølgende Arbejde forsøger \at skildre dens Virkninger i Danmarks Provinsbyer, er det ikke min Mening dermed at have ført et Forsvar for Loven; tvært imod mener jeg, at naar det sanitære Liv har kunnet tage en saadan Vækst med denne Lov, saa ere Betingelserne for en gjennemarbejdet og alsidig dansk Hovedlov for Sundhedsvæsen til Stede Aarsagcn til Loven var, at de Ønsker, der tid- ligere enkeltvis vare fremkomne om, at den civile Medicinal forfatning burde reformeres, i Halvtredsernes Begyndelse antoge concisere Form og bares frem af saa godt som den hele danske Lægestand *). Disse Rørelser kom tydeligst til Orde gjennem de Arbejder, der bleve udførte dels af en af Justitsministeriet nedsat Kommission dels af Sundhedskollegiet, der støttede sig til Frklæringer fra en stor Del af Landets Læger. Det Lovforslag, som Justitsministeriet i Overens- stemmelse hermed fremsatte, fik ingen blid Behandling hverken i Folkething eller Landsthing, og naar der 3 det Hele blev noget ud af Loven, skyldes det sikkert den Skræk, Koleraepidemien havde fremkaldt i Befolk- ningen Medicinalforfatningen blev helt strøgen, og af de øvrige Bestemmelser blev kun den bibeholdt, at man skulde søge at tilvejebringe Sundhedsvedtægter tor de enkelte Kommuner og Sogne; et »magert Resultat af hele denne vidtløftige Forhandling.« Loven af 12. Januar 1858 blev kun vedtaget for 5 Aar. Den blev 29. December 1862 fornyet for 5 Aar og den 28. Marts 1868 gjort permanent med kun en eneste Tilføjelse. Men selv om den udvortes set har mistet sit midlertidige Præg, saa er og bliver det dog kun en midlertidig Lov, en Lov, der kun er egnet til at gjælde for en Tid for at erstattes af noget *) Se Dr. Jul. Lehmann: Reformbevægelsen paa vor civile Medi- cinalforfatnings Omraade