Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

af stor Betydning for mangfoldige fattige Familier at kunne holde ét å to Svin, da saa vel disses Føde som Opholdsrum kunne faas næsten gratis, og da Familien herved i den vanskelige Vintertid kan faa en nærende Føde. Men det er kun muligt at bevare Svineholdet for Smaafolk, naar man vil give det fuldstændig frit; forlanger man ordentlig byggede Svinestier, og at Svineføden opsamles paa en saa heldig Maade som muligt, saa har man med det samme forhindret Fattig- folk i at holde Svin, i saa Fald kan de kun holdes af Folk, der gjøre Forretning dermed. Man maa derfor overfor Argumentet om det ønskelige i, at Svinehold bevares for den fattige Befolkning tage sit Parti, enten helt at lade Svineholdet skjøtte sig selv eller ogsaa at forbyde det. Men det maa tillige erindres, at god Sundhedspleje er mest i den fattige Befolknings Interesse, saa for mig stiller det sig utvivlsomt, at ogsaa Hensynet til Fattigmand kræver, at Svinehold forbydes. Men vil man ikke gaa saa vidt, bør det dog indskrænkes til den ubebyggede Del af Sundhedsved- tægtens Omraade, og Svinestien maa anbringes saa langt fra de faa Boliger, der kunde findes derude, som muligt. Det maa fremdeles forlanges, at Gulvet er uigjennemtrængeligt, at Væggene ere af Murværk, at Afløbet foregaar til Kloaken, og at Affaldet opbevares paa en med Dæksel forsynet Kassevogn, der hyppigt udkjøres. Der er kun én eneste Sundhedsvedtægt, der om- taler Fjerkreaturer, nemlig Slagelses. Iden bestemmes; »Hønsegaarde o. Lign, maa ikke anbringes saa nær ved Beboelseslejligheder, Brønde eller Forraadskamre, at de kunne medføre Gene for disse. De bør altid holdes rene.« Disse Dyr ere saa smaa, at der med tilbørlig Røgt ikke kan opstaa større sanitære Ulæmper af dem. Jeg har allerede (se Side 132) omtalt de uheldige Følger, der kunne opstaa af, at Fjerkreaturerne have Adgang til Møddingen, og derfor anbefalet at forsyne disse med Dæksel, men meget ofte blive disse