Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

Forfatter: J. Rump

År: 1894

Forlag: J. Frimodts Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 220

UDK: 628.7 Rum TB

DOI: 10.48563/dtu-0000173

Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
201 mig dog med alt muligt Forbehold 50 å 100 Tusinde Kroner. , . r . Det Spørgsmaal trænger sig derfor uvilkaarligt frem: Er det rigtigt at paalægge Slagterne og der- igennem den kjødkonsumerende Befolkning en saa stor Byrde, naar man dog ikke opnaar et bedre Resultat? Kan man ikke paa anden Maade befri Byerne for den store sanitære og æsthetiske Ulæmpe at være oversaaet med tarvelige Slagterier? . Man kan gaa to Veje; man kan enten uddrive Slagterierne af Byen, eller man kan samle dem 1 et enkelt velbygget Slagteri (et Slagtehus) Den første Fremgangsmaade er vel kjendt 1 vore Provinsbyer, og Tabel V’s Kolonne 7 giver Oplysning herom. I Følge den tillades ikke 1 16 Byer Anlæg af ny Slagterier, og i 6 Byer maa de ikke anlægges i selve Byen. Undersøger man nu for disse 22 Byer Kolonne 6 og 12, der henholdsvis meddele Antallet af Slagterier og Indbyggerantallet i 1890, vil man finde at de relativt have faa Slagterier. Dette er aJtsaa en meget effektiv Maade, hvorpaa man kan befri Byen tor de Ulæmper, daarlige Slagterier forvolde, men helt uden Be- tænkelighed er den ikke. For det Første følger heraf, at Byerne overgive Slagternæringen, der er 1 høj Grad ind- bringende, til Landet, hvorved der baade direkte og indirekte lides Tab. Og for det Andet vanskeliggøres i høj Grad paalidelig Kontrol med Kjødets Uskadelig- hed, hvilket er af endnu større Betydning Ganske vist har der altid været indført Kjød af Landslagterne, og en Sammenligning mellem Slagteriernes Antal og Befolkningens Størrelse i de forskjelhge Byer tyder paa, at denne Indførsel sine Steder har været ret om- fattende, men Byslagterne have dog altid bestridt Hovedforsyningen. Først og fremmest slappes den Kontrol, hver enkelt Husmoder kan føre med,, at hendes Kjød- leverandør ikke leverer usundt Kjød, idet Forholdet mellem Kjøber og Sælger bliver langt løsere, naar Indkjøbet foregaar paa Torvet, snart fra en, snart fra en anden Vogn, end naar en fast Slaget bringer Varerne til sine Kunder. Og det er jo ogsaa en almindelig anerkjendt Sag, at de Varer, der s rive