Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

202 sig fra Landet, ere af langt ringere Kvalitet end By- slagternes. Men dernæst er det ogsaa for det Offentlige en langt vanskeligere Opgave at føre Kontrol med det indførte Kjød end med det Kjød, Byens Slagtere pro- ducere. Jeg berører her et Punkt: offentlig Kjødkontrol, som det er nødvendigt at komme noget nærmere ind paa, naar man vil tage Standpunkt overfor Slagte- rierne. I fabel V, Kolonne 8, er meddelt Oplysning om, i hvilke Byer der findes Kjødkontrol. »Ja« angiver,’ at der foretages Besigtigelse og Vurdering af alt Kjød,’ som derpaa stemples i Henhold til denne Vurdering; »'/2« angiver, at en Dyrlæge for Kommunens Reg- ning besigtiger det til Torvet indførte Kjød og kasserer den Del af det, som er sundhedsfarligt; »Nej« angiver, at ingen af disse Fremgangsmaader benyttes. Naar man imidlertid herefter ved Optælling af Kolonnen kommer til det Resultat, at deri 37 Byer ingen Kjødkontrol findes, maa dette ikke forstaas saaledes, at der absolut intet foretages til Sikring af Kjødets Godhed. I en Del af disse Byer lader Politi- mesteren en Betjent foretage en Ronde paa Torvet med Paalæg om at bortvise fordærvet Kjød; men man kan vel gaa ud fra, at skal denne Kontrol faa nogen Betydning, maa den udføres af en Dyrlæge, da en Usagkyndig kun i de allerværste Tilfælde’ vil opdage Faren. Ganske vist vil en Betjent, der i lange Tider foretager Kjødkontrol, efterhaanden er- hverve sig nogen Erfaring, og i Aarhus f. Eks. lagde man megen Vægt paa, at de to Betjente, der foretog Kjødkontrollen, havde lang Øvelse heri. I 21 Byer foretages Kontrollen af en Dyrlæge, der, naar han finder Kjød, der er betænkeligt, kan foranledige, at Politiet bortviser dette. Fra en Del af disse Byer har jeg Oplysning om, hvor hyppigt Dyrlægen skal besøge Torvet; i de fleste af dem skal han møde hver Torvedag (1 å 2 Gange om Ugen), men i enkelte Byer har han kun Instruks til at møde