Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

20/ Organerne ikke blive forbyttede, dels er der mange Sygdomme, der kun med Sikkerhed kunne paavises, naar Dyrene synes før Slagtningen. Det fortjener derfor en nærmere Overvejelse, om Sundhedsved- tægterne ikke burde følge Nykjøbing p. M.’s Eksempel og forlange, at det til vedkommende By indførte Kjød foruden at blive synet paa Kjødkontrolstationen. tillige skulde ledsages af Attest fra en Dyrlæge om, at Kreaturet var undersøgt og havde vist sig normalt før Slagtningen. I Roskilde kan Stemplingen foretages af en hvilken som helst Dyrlæge, Slagteren henvender sig til, men dette kan øjensynlig give Anledning til Misbrug. I en enkelt By — Hasle — blev det meddelt mig, at Stempling af Slagternes Kjød var ret almindeligt, skjønt der intet som helst blev foretaget fra Kom- munens Side for at befordre den. Hver Torsdag tager Rønnes Dyrlæge til Hasle og syner og stempler det Kjød, som Byens Slagtere ønske stemplet. Dette viser, at Kjød altid ved Stempling faar en saa stor Værdiforøgelse, at det ingen Byrde er for Slagtere og Kjødimportører, om Kommunen opkræver en Afgift for obligatorisk Kjødkontrol. Jeg skal efter denne Digression samle de Hoved- momenter, der bør have Indflydelse paa Spørgsmaalet, om Slagtningen skal uddrives af Byerne eller ikke: i) De eksisterende Slagterier ere en stor Ulæmpe, og selv om de bleve ombyttede med nye, velindrettede, hvilket vilde være meget bekosteligt, bliver det dog uheldigt at have en Del mindre Slagterier spredte over Byen; de bør derfor enten samles i et stort, Kommunen tilhørende Slagteri (et Slagtehus), der stilles under skrap Kontrol, eller Slagternæringen maa uddrives af Provinsbyerne. 2) En Overgivelse af Slagternæringen fra By til Land vil for den første Part baade direkte og indirekte være et stort Tab. 3) Den Betryggelse, som en Kjødkontrol giver mod, at usundt Kjød bliver benyttet til Menneskeføde, er meget større overfor