Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

14 er mangfoldige Gange bevist i England. Men det kan blive forkert, at Afgjøreisen af sanitære Spørgsmaal lægges i Hænderne paa et saa lille Samfund som en Kommune paa i å 2000 Mennesker; dér ville alle mulige tilfældige og uvedkommende Synspunkter gjøre sig alt for stærkt gjældende. Hovedargumentet for, at hver enkelt Provinsbys Kommunalbestyrelse bør bestemme Sundhedsved- tægtens Indhold, er, at dette bør rette sig efter de lokale Forhold. At der her til Lands skulde være stor Forksjel paa dem, er paa Forhaand usandsynligt. Landets Ud- strækning er jo meget ringe, og Klimaet maa, naar man ikke vil hænge sig i meget smaa Variationer, kaldes ensartet; heller ikke Befolkningen frembyder saadanne Forskjelligheder i Sæder, Skikke eller økono- miske Forhold, der kunne begrunde forsk| ellige Sund- hedsvedtægter. Men vil der maaske indvendes: dette er Theori, som selvfølgelig maa bøje sig for de Krav, Livet stiller. Lad os da se, hvilke disse Krav ere. Kjøb- stæderne have jo nu i over 30 Aar haft Lejlighed til at udtrykke i Sundhedsvedtægternes Bestemmelser de Krav, som de »lokale« Forhold paabød. Ganske vist er der maaske ikke saa megen Grund til at vente dette i de Vedtægter, der bleve vedtagne i Begyndelsen af 6o’erne, idet man da stod uforberedt og væsentlig holdt sig til Justm. F., men de fleste Byer have senere omredigeret Sundhedsvedtægterne, og disse maa inde- holde Oplysninger i saa Henseende. Nogle Forskjelligheder kan der ogsaa spores. Først ere de større Byers Sundhedsvedtægter fyldigere og bedre affattede. De indlade sig paa Opgaver, som de smaa Byer undertiden med Rette lade ligge. Dernæst kan man som Regel af Sundhedsvedtægten se, om Byen er en Søkjøbstad eller ikke, idet Sø- kjøbstæderne ofte have en Bestemmelse om, at Skibe, der ere ladede med for Sundheden farlige Stoffer, skulle henvises til saadanne Steder af Havnen, at Byens Luft ikke kan inficeres. Men det Forhold, der i sanitær-teknisk Henseende vel mest skiller Land-