Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
er mangfoldige Gange bevist i England. Men det kan
blive forkert, at Afgjøreisen af sanitære Spørgsmaal
lægges i Hænderne paa et saa lille Samfund som en
Kommune paa i å 2000 Mennesker; dér ville alle
mulige tilfældige og uvedkommende Synspunkter gjøre
sig alt for stærkt gjældende.
Hovedargumentet for, at hver enkelt Provinsbys
Kommunalbestyrelse bør bestemme Sundhedsved-
tægtens Indhold, er, at dette bør rette sig efter de
lokale Forhold.
At der her til Lands skulde være stor Forksjel
paa dem, er paa Forhaand usandsynligt. Landets Ud-
strækning er jo meget ringe, og Klimaet maa, naar
man ikke vil hænge sig i meget smaa Variationer,
kaldes ensartet; heller ikke Befolkningen frembyder
saadanne Forskjelligheder i Sæder, Skikke eller økono-
miske Forhold, der kunne begrunde forsk| ellige Sund-
hedsvedtægter.
Men vil der maaske indvendes: dette er Theori,
som selvfølgelig maa bøje sig for de Krav, Livet
stiller.
Lad os da se, hvilke disse Krav ere. Kjøb-
stæderne have jo nu i over 30 Aar haft Lejlighed til
at udtrykke i Sundhedsvedtægternes Bestemmelser de
Krav, som de »lokale« Forhold paabød. Ganske vist
er der maaske ikke saa megen Grund til at vente
dette i de Vedtægter, der bleve vedtagne i Begyndelsen
af 6o’erne, idet man da stod uforberedt og væsentlig
holdt sig til Justm. F., men de fleste Byer have senere
omredigeret Sundhedsvedtægterne, og disse maa inde-
holde Oplysninger i saa Henseende.
Nogle Forskjelligheder kan der ogsaa spores.
Først ere de større Byers Sundhedsvedtægter fyldigere
og bedre affattede. De indlade sig paa Opgaver,
som de smaa Byer undertiden med Rette lade ligge.
Dernæst kan man som Regel af Sundhedsvedtægten
se, om Byen er en Søkjøbstad eller ikke, idet Sø-
kjøbstæderne ofte have en Bestemmelse om, at
Skibe, der ere ladede med for Sundheden farlige
Stoffer, skulle henvises til saadanne Steder af Havnen,
at Byens Luft ikke kan inficeres. Men det Forhold,
der i sanitær-teknisk Henseende vel mest skiller Land-