Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

i5 og Søbyen fra hinanden, Anbringelse af Kloakvandet, er end ikke antydet i nogen Sundhedsvedtægt. Og ud over det Anførte komme de lokale Forskelligheder ikke til Orde, naar man ikke vil omtale, at Skagens ældre Sundhedsvedtægt tillader, at Gaderne beklædes med Hedetørv, og selv en saadan Petitesse er ene- staaende. Jeg har haft Lejlighed til at studere alle nu- gjældende Sundhedsvedtægter for vore Provinsbyer, men jeg forsikrer, at, naar undtages de Forskellig- heder, der fremkomme ved Byernes Størrelse og ved Hensyn til, om de have Havn eller ikke, kunde man overalt ombytte Sundhedsvedtægterne i Flæng, uden at der derved vilde opstaa nogen Urimelighed. Herved forekommer det mig, at der er ført et saa fuldstændigt Bevis, som der kan forlanges for, at de lokale Forskelligheder ikke motivere lokale Sundheds- vedtægter. Og Sagen har en anden vigtig Side. Det er ikke alene Byernes Borgere, der skulle kontrolleres gjennem Sundhedslovgivningen; Byernes Styrelse har ogsaa Opgaver og Forpligtelser, der kræve en vis (ganske vist svagere og mere almindelig) Kontrol. I de først vedtagne Sundhedsvedtægter paatog Byraadene sig ofte bestemte Forpligtelser, f. Eks. angaaende Renova- tion, Slagtehuse, Fattiggaarde, Kirkegaarde etc ; men i senere vedtagne Vedtægter gaa disse Forskrifter mere og mere ud. Og det er fuldkommen rigtigt. Der er ingen Grund til, at en Avtoritet benytter sin Kompetence til selv at give sig Forskrifter. Be- stemmelser om Byernes sanitære Forpligtelser kunne kun naturligt gives af Lovgivningsmagten eller af Regeringen i Følge Lov. Et andet stærkt Argument imod, at Redaktionen af Sundhedsvedtægterne aldeles overlades Byraadene, er, at Sundhedsvedtægterne utvivlsomt herved faa mindre Avtoritet, saaledes at deres Overholdelse bliver mindre skrap. En Landsby paa Ærø havde vedtaget en Sundheds- vedtægt. Kort efter blev der ansat en ny Distrikts- læge, og han satte mod Sogneraadets Ønske én af dens Bestemmelser i Kraft. Sogneraadets Svar herpaa