Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

2 Jndledning. o g dels kunne gjore magre Jorder frugtbare. Vi kalde enhver Mark frugtbar, naar den ikke alene indeholder de Næringsstoffer, som ere nødven- dige for Plantevæksten, men tillige er i Besid- delse as de sysiskeEgenskaber, som Plantevæksten fordrer. For vi imidlertid kunne gaa over til en nærmere Be- tragtning af de Midler, ved hvilke Jordens Frugtbarhed ved- ligeholdes og om muligt foreges, maa vi lære at kjende, hvilke Betingelser Planterne i Almindelighed og særlig vore Kultur- planter stille til Jordbunden, saafremt de stulle udvikle sig normalt, og man ouster at opnaa en tilfredsstillende Afgrøde. § 2. Betingelserne for Plantevaksten. Nutidens Jordbruger skal ikke alene virke for en ret og slet Dyrkning af Planter, men han bor føge at opnaa det stsrst mulige Udbytte paa en given Jordoverflade. For at lose denne Opgave, er det ikke længere nok, at Landmanden veed, at han kan faa Planterne til at udvikle sig alene ved den Indvirkning, som Luften, Lyset, Varmen og Vandet, i Forening med Bearbejdelsen og Gjodflningen, udove paa Jordbunden, men han maa bestræbe sig for at faa Kjend- flab til disse forfljellige Faktorers særlige Delagtighed i Plantevæksten. Det er jo almindelig bekjendt, at et Stykke Jord, som mangler de nødvendige Næringsstoffer for en Plantevækst, al- drig vil kunne frembringe nogen Afgrøde, selv om det er stillet under de bedste, klimatifle Forhold og paavirkes af det fljon- neste Solflin eller den mest frugtbringende Regn. Enhver Landmand er fremdeles bekjendt med Klimaets overordentlig vigtige Indvirkning paa Plantevæksten. Han veed meget godt, at der kan indtræffe Middelhost, ja endog Misvækt, selv om Jorden er bearbejdet paa det Omhyggeligste