Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Jndledning. 3 og fornuftmæssig gjodet, naar de klimatifle Forhold ere ugun- stige. Men det er ligesaa sikkert, at Menneskene ikke kunne Udove nogen Indvirkning paa de klimatifle Forhold. Thi selv om vi vide, at Udtørring af Sumpe, Beplantning eller Ryd- ning af Lkove kunne have Indflydelse i denne Henseende, saa er den dog meget ringe. Man kan ikke faa det til at regne i Dag, eller Solen til at skinne tmorgen. Vi kunne derfor væsentligst alene bestræbe os for at studere den Indvirkning, som Klimaet udover paa Planternes Vækst, for saa vidt muligt at drage Nytte af den. Foruden Lyset, Varmen og Vandet ere ogsaa Luften og 3orden nødvendige for Planternes Vækst. Disse flulle nemlig levere Planterne deres nødvendige Næring, og Jorden tilmed give dem deres nsdvendige Vokseplads. Vi tør i Almindelighed antage, at vi kjende de Næ- ringsmidler, som Luften og Jorden flulle levere Planterne. Vi kjende tilmed mange af de fysiske Forhold, under hvilke Planterne kunne udvikle sig. De Næringsmidler, som Luften leverer Planterne, ere altid uforandret desamme, og de ville aldrig forsvinde fra den. Det er derimod ikke Tilfældet med de Næringsstoffer, som Jor- den indeholder. Hvis der nemlig ikke tilfores denne de Næringsstoffer, som Uafbrudt beroves den ved de indhøstede Afgrøder, da maa selv den frugtbareste Jord i Tidens Lob fo-rringes. Gjodningslæren skal nu give Oplysning om, hvorledes en saadan Forringelse af Jorden kan forebygges ved at tilføre den paa rette Maade de Plantenæringsstofser, som Afgrøderne berøve den. Det maa derfor være vor forste Opgave at lære Plante- næringsstofferne at kjende, og dernæst at afgjore, hvilke af disse og hvormeget af dem Luften flaffer til Veje, og hvilke Jorden flal levere, samt i Almindelighed hvilket Bidrag til Planternes Ernæring Luften og Jorden yde. 1'