Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Vandets Forekomst og Beflaffenhed i Naturen. 23 sidder fremdeles den meget vigtige Egenflab at være en slet Varmeleder. Derfor kan Sneen betragtes som en varm Pels for Sæden, ligesom ogsaa Jsflorpen beflytter Brsnde, Damme og Soer o. s. v. for en Bundfrhsning. Endnu maa fremhæves den Egenflab hos Vandet, at det besidder en stor Varmecapacitet, det vil sige, at af alle faste og flydende Legemer behøver Vandet den største Mængde Varme, for at opvarmes fra en lavere Temperatur til en hojere, medens det omvendt ved Afkølingen afgiver den største Varme- mængde. Heraf forklares nemlig det milde Efteraar og det raakolde Foraar i alle Kystlande; af den Grund opvarmes en tor Jordbund hurtigere end en fugtig, og den fugtige Jord- bund er derfor ogsaa stedse koldere o. s. v. § 22. c. Bandets Forekomst og Beflaffenhed i Naturen. Vandet er det mest udbredte Stof paa Jor- den. Havet alene indtager mere end 73 pCt. af hele Jord- overfladen. Det Vand, som forekommer paa denne Maade, er imidlertid ikke kemisk rent Vand, det vil sige, det bestaar ikke alene af Brint og Ilt, men indeholder stedse mange Stoffer, dels opløste og dels opstemmede i sig. Havvandet indeholder 1,s—3,8 pCt. faste Bestanddele, af hvilke igjen Kogsaltet udgjor Hovedmassen, medens Resten bestaar af Klormagnium, Gibs, svovlsurt Kali, svovlsur Magnesia o. s. v. I Flod-, Kilde- og Brondvand ere Kalksaltene de mest fremherflende (fulfur og svovlsur Kalk), medens Natron-, Kali- og Magnesiasaltene kun forekomme i mindre fremtrædende Mængde. Fordamper Vandet fra en Vandoverflade, og det finder, som nævnt, Sted ved enhver Temperatur, da rive de udviklede Vanddampe ogsaa lidt af det flydende Vand med sig. Herved kan man forklare sig, at Regnvandet indeholder Kogsalt, og