Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
at foretrække for de aabne Pladser, der ikke byder Beskyttelse mod Hede
og Kulde, Sne og Regn. Oftest forsynes Salgshallerne med Indretninger til
at fodre og vande Dyrene, saa at de tillige kan tjene til Stalde for de Dyr,
der tilføres umiddelbart inden Markederne. Til Opstaldning i længere Tid
egner Hallerne sig ikke, da de er for kolde, og anbringes der Mellemvægge
for at lune, gaar Overblikket i Hallerne tabt.
Hallerne maa være godt ventilerede, lyse og forsynede med rigelige
Gange. Der maa være sørget rigeligt for Bortledning af Afløbsvand. Gulv-
belægningen maa være vandtæt for at hindre Infektion af Undergrunden
og tillade en hurtig Afledning af alt Vand, uden at det bliver staaende i Pyt-
ter, den maa heller ikke være glat, men give Dyrene godt Fodfæste. Gra-
nitbrosten sat i Cement eller med asfaltfyldte Fuger eller haardbrændte
Fliser lagt i Cement egner sig godt. Støtterne for Tagkonstruktionen ord-
nes saaledes, at de kommer i Barriérerne. Dyrene bindes til disse med
Hovederne mod hinanden og bag dem kommer Gange med en Bredde af
1,2—1,5 m, medens Hovedgangene gennem Hallerne gøres bredere. For
hvert Stykke stort Kvæg kræves en 2,6—3,0 m lang Plads og 0,9—1,2 m
bred, medens der for Kalve kræves en Plads af 2,0—2,3 m lang og 0,8—1,0
m bred. Kunstig Belysning vil kun være nødvendig, hvor Hallerne skal
benyttes om Aftenen. Hvor Fodringen overlades de enkelte Ejere, bør
Krybberne være Enkeltkrybber; men da dette er mere omstændeligt, og
det er vanskeligt at holde de forskellige Ejeres Foder adskilt, foretrækkes
almindeligt Fodring ved Kvægtorvets Foranstaltning, idet der opkræves
Foderpenge pr. Kreaturer pr. Dag, i hvilket Tilfælde Krybberne kan være
gennemløbende.
Salgshaller til Kalve kan enten være indrettede i Lighed med Hal-
lerne til store Dyr, men forsynede med lavere Barrierer, eller de kan
være forsynede med Folde til 4—10 Dyr, dette er det almindeligste, idet
de saa kan tjene baade som Stalde og som Salgssteder, idet den vanske-
lige Transport af Kalvene derved undgaas. Noget lignende gælder for
F a ar. Svin holdes altid i Folde, da Transporten af dem er særlig
vanskelig.
Staldene behøver altsaa, hvor de andre Dyr holdes i Folde, kun
at indrettes til større Dyr. Da det jo let kan ske, at smitsomme Sygdomme
føres med af de tilførte Dyr, er det godt at gøre Staldene smaa og lægge
dem. med Mellemrum, saa at en enkelt kan isoleres, naar der viser sig
Tilfælde af saadanne Sygdomme. Noget lignende gælder om de Folde,
hvori de mindre Dyr opstaldes. Der behøves særlige Stalde for de Dyr,
der ikke bliver solgt, og da det erfaringsmæssigt viser sig, at det er hos
saadanne Dyr, at der hyppigst viser sig Sygdomme, er det godt at tage
særlige Forsigtighedsregler ved disse Stalde, f. Eks. beklæde Væggene i
en Højde af 2,5 m med Cementpuds og gøre Gulvene vandtæt.
Børs, Restauration og Forvaltningslokaler kan sam-
les i en Bygning. Ofte er det tillige nødvendigt at skaffe Nattelogis for
det Personale, der følger med Dyrene.