Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
Hvor Kvægtorvet ligger skilt fra Slagtehusene, kan det være nødven-
digt at bygge et lille Slagtehus for syge Dyr for at undgaa den
Infektionsfare, der er forbundet med Transporten af dem.
Hvor Kvægtorvet har Jernbaneforbindelse, maa der indrettes Ram-
per til Udladning af Dyrene af Jernbanevognene. Disse forsynes med
Brolægning i Cement for at hindre en Forurening af Grunden, og der op-
stilles Barriérer, for at man kan holde Dyrene, der kommer fra forskellige
Steder adskilt, indtil de kan underkastes Dyrlægeeftersyn, for at hindre
Udbredelse af en eventuel Smitte. Disse Indhegninger maa være særlig
solide, da Dyrene efter Jernbanekørslen ofte er særlig usikre. For at kunne
rense Vognene bør der findes Hydranter og Afløb mellem Sporene, ligesom
der brolægges langs Sporene med Sten i Cement. Det er ogsaa godt at
kunne oversprøjte Dyrene om Sommeren; Svin bruger man at drive gen-
nem et lavt Bassin med Vand. Ofte indrettes Kedelbygninger med varmt
Vand eller Damp til Rensning af Vognene og Anlæg til Desinfektion af
dem, hvis der har været transporteret Dyr med smitsomme Sygdomme.
Mindre Dyr udlades ofte ved Hjælp af transportable Ramper.
Gødningsgruberne maa være vandtætte, og der maa sørges
for en daglig Bortførsel af Gødningen, der maa kunne ske udenom Kvæg-
torvets Terrain for at undgaa Smitte ved Spild, hvis der er indbragt smit-
somme Sygdomme til Kvægtorvet,
Slagtehuse.
$2_L--------i
Hensigten med at samle al Slagtning i en By paa et Sted i offentlige
Slagtehuse er først og fremmest den at kunne udøve en effektiv Kontrol
med Sundheden af de Dyr, der slagtes for at tjene til Menneskeføde. En
saadan Kontrol er ikke mulig, naar enhver Slagter kan slagte i sit Hjem,
og bliver desto vanskeligere jo større Byen bliver. Samtidig opnaar man
ogsaa, at den ubehagelige Lugt fra de mange Slagterier midt i beboede
Kvarterer hører op, og den generende Driven med Dyr gennem Byens
Gader hører op eller formindskes i hvert Fald meget.
I Almindelighed bygges Slagtehusene af vedkommende Kommune, og
Bygningerne stilles da til Disposition for Slagterne mod Betaling af visse
Afgifter. Beliggenheden bør være udenfor Byen, men med saa god For-
bindelse dertil som muligt. Transporten af Slagtekvæg bør kunne foregaa
uden at passere Byen, og sker Tilførslen mest med Bane, bør der være
direkte Jernbaneforbindelse. Er Terrainet ikke kloakeret, bør Afløbet fra
Slagtehusene kunne føres til et Vandløb nedenfor Byen, og findes der
Kloaker er det ikke heldigt, hvis Afløbsvandet skal passere ned gennem
Byen, Endelig maa der naturligvis tages Hensyn til den nødvendige Ud-
videlse i Fremtiden.
De Bygninger, der hører til et fuldstændigt Slagtehusanlæg, ei først
selve Slagtehallerne, der kan være adskilte for store Dyi (Øxne), mindre
Dyr (Kalve og Faar), Svin og Heste, dernæst Kallunvaskeri, Gødningsgrubei,
Stalde, Slagtehus for syge Dyr, Maskin- og Kedelbygning, Administrations-