Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

144 bygning, Kølehus, Nødtørftsanstalt, hvortil som Regel endnu kommer I alg- smelteri og Albuminfabrik samt Restauration. Ved Anlæget af Slagtehuse skelner man mellem den tyske og den franske Byggemaade. Ved den tyske Byggemaade søger man ved at samle saa meget som muligt under et Tag at gøre Anlæget billigt, idet der spares Areal, og Bygningerne ogsaa bliver billigere, tillige undgaas at trække Dyrene langt fra Stald til Slagtehal, ligesom 1 ransporten af Ind- volde til Kallunvaskeriet forkortes meget; men dette kan selvfølgelig kun være at anbefale for ganske smaa Anlæg, ved større Slagtehuse bør man følge den franske Byggemaade, hvor hver forskellig Virksomhed faar sin isolerede Bygning og større Virksomheder igen fordelt i en Del mindre Bygninger. Naar man blot tænker paa Betydningen af at kunne isolere vedkommende Bygning i Tilfælde af en indført smitsom Sygdom, förstaas let Fordelen herved. Slagteribygningen bestaar som Regel af en stor Slagtehalle, tidligere brugtes det i nogle Lande at dele dem i mindre Kamre, for at enhver Slagter kunde have sit ganske for sig selv; men dette vanskeliggør selvfølgelig den nødvendige Kontrol med Beskaffenheden af de slagtede Dyr, og de store Haller frembyder selvfølgelig ogsaa meget bedre Betingelser for god Renholdelse og Ventilation. Bygningerne skal om Vinteren skærme Slagterne mod Kulden og hindre Kødet i at fryse, om Sommeren skal de beskytte mod alt for stærk Varme. Det er derfor godt, at de er forsynede med tykke, hule Mure. Et frem- springende Tag beskytter godt mod Solvarmen om Sommeren, lige- som en Beliggenhed i Nord og Syd er formaalstjenlig. Kunstig Opvarmning om Vinteren anvendes meget sjeldent, men er heller ikke nødvendig. Slagtehallerne for stort Kvæg har som Regel en Midtergang med Døre for Enderne og Søjler til Støtte for Taget mellem Gangen og Slagtepladserne paa begge Sider af denne. Til Ophejsning af de slagtede Dyrekroppe an- bringes faste eller bevægelige Vinder, i de faste Vinder lader man Kæp- pene blive hængende, til de er afkølede, medens man ved de bevægelige Vinder bringer Kroppene hen til faste Kroge, hvor de hænges op. Der maa derfor anbringes et større Antal faste Vinder, end man behøver af bevæge- lige Vinder. Vinderne bærer en Jernstang med to Kroge i en Afstand af 1,0 m; ved de bevægelige Vinder kan denne Jernstang løftes af og med Dyrekroppen hænges over paa en fast Krog. Ved nyere Anlæg anbringes Hængebaner, paa hvilke Kroppene hængende i Jernstængeine kan trans- porteres over i Kølehusene. Størrelsen af Slagtehallerne maa rette sig efter det største Antal Dyr, der bliver slagtet paa en enkelt Dag, samt efter Fremgangsmaaden ved Slagtningen, idet et stort Dyr om Sommeren bruger 24 Timer til Afkøling og om Vinteren ved Frost 6—8 Timer; Slagtningen selv tager 2—3 Timer. Hvis der findes faste Vinduer, bliver Kroppen hængende til Afkøling, medens Kroppene, hvis der findes bevægelige Vinder, kan hænges tæt sammen, eller rnaaske føres til Forkøleruinmet i et Kølehus. Ved faste Vinder kan man