ForsideBøgerForelæsninger Over Kommun…ygiejnisk Ingeniørvæsen

Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

Hygiejne Vandforsyninger Gasværker Kloakker

Forfatter: J. T. Lundbye

År: 1917

Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)

Sted: København

Sider: 204

UDK: 628 Lun

Trykt Som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
149 -er være selve kølehusets Lint\hvorfra Varmen tages, eller det kan være en Saltopløsning. Lader man Kølehusets Luft træde ind i Refrigeratoren, vil man i Tilfælde af en Utæthed paa Rørslangen faa de benyttede Dampe ud i Kølerummet, og hvis der benyttes Svovl- syrling eller Ammoniak vil de opbevarede Varer ødelægges. I Modsætning til disse Kompressionsmaskiner benyttes Absorp- tionsmaskiner nu kun meget lidt. Ved dem absorberedes Ammoniak- dampe af Vand, og efter Alætningen pumpedes Vædsken derpaa videre til en Destillationskedel, der blev hedet med Damp eller ved direkte Fyring. Ved Opvarmningen uddreves Dampen igen. De er dyre i Drift, da der skal anvendes Kølevand og Varme ikke alene til Afkøling og Fordampning af Ammoniaken, men ogsaa til Afkøling og Opvarmning af det Vand, der absorberer Ammoniaken. Endvidere er de ret komplicerede og kan derfor lettere komme i Uorden eller faa Utætheder. Paa den anden Side er de lette at passe og bruger kun ringe Kraft, samtidig med, at de leverer en Mængde destilleret Vand, der kan benyttes til Fremstilling af kunstig Is. Ammoniak angriber Kobber og dets Legeringer, hvorfor man maa an- vende Staalarmatur. Den har en stikkende Lugt og paavirker i høj Grad Øjets og Næsens Slimhinder. Svovlsyrling har ligeledes en stikkende Lugt og er kvælende, den angriber ikke Metalarmatur, som derfor kan anvendes ved disse Maskiner. Kulsyre er ligeledes indifferent overfor Metaldele; men da den er lugtløs, kan man ikke ad den Vej spore Utætheder, derimod vil det høje Tryk som Regel fremkalde en Hvislen, i modsat Tilfælde maa man prøve sig frem med Oversmøring af Sæbevand. Hvis man lader Rørene med den fordampende Vædske ligge i selve Kølerummene, vil der let sætte sig Rim og Sne paa dem, og dette maa da med Mellemrum fjernes ved at afbryde Cirkulationen og ved Omstilling af Haner lede varmere Dampe gennem Rørene. Almindeligvis benytter man at køle Luften ved Hjælp af en Saltopløsning, der afkøles i Refrigera- toren. Man benytter hertil Chlornatrium (Na Cl), Chorcalcium (Ca Cl2) eller Chlormagnium (MgCl2), der danner mættede vandige Opløsninger ved et Indhold af henholdsvis 31, 35 og 53 °/0 Salt, med et stigende Procent- indhold af Saltene synker Opløsningens Frysepunkt, saa at den med et Indhold af 26 % Salt bliver henholdsvis ~^18,4°, -^23,7° og -r-27,4° C. Hvis Saltopløsningerne denatureres med Soda, angriber de Metallerne mindre. Luftkølingsapparaterne kan enten bestaa af lukkede Rør, hvori Salt- opløsningen cirkulerer, eller vaade Kølere, der igen kan deles i Overris- lingskølere, hvor Luften drives gennem et stadigt Regnbad af Saltopløs- ning. I alle l'ilfælde maa Luften sættes i Cirkulation af en Blæser. Ved Afkølingen tørres Luften tillige, idet den kolde Luft kan optage mindre Fugtighed end den varme. Den relative Fugtighedsgrad i Kølerummene bør som Regel holdes under 75 °/0. Det er et Spørgsmaal, om de vaade Kølere er saa gode som de lukkede til at bringe Fugtighedsgrader) ned; paa den anden Side synes det, som de vaade Kølere, naar man lader Luften cirku- lere og eventuelt stadig tilfører nogen frisk Luft, er bedre til at rense Luf-