Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
-er være selve kølehusets Lint\hvorfra Varmen
tages, eller det kan være en Saltopløsning. Lader man Kølehusets Luft
træde ind i Refrigeratoren, vil man i Tilfælde af en Utæthed paa Rørslangen
faa de benyttede Dampe ud i Kølerummet, og hvis der benyttes Svovl-
syrling eller Ammoniak vil de opbevarede Varer ødelægges.
I Modsætning til disse Kompressionsmaskiner benyttes Absorp-
tionsmaskiner nu kun meget lidt. Ved dem absorberedes Ammoniak-
dampe af Vand, og efter Alætningen pumpedes Vædsken derpaa videre til
en Destillationskedel, der blev hedet med Damp eller ved direkte Fyring.
Ved Opvarmningen uddreves Dampen igen. De er dyre i Drift, da der skal
anvendes Kølevand og Varme ikke alene til Afkøling og Fordampning af
Ammoniaken, men ogsaa til Afkøling og Opvarmning af det Vand, der
absorberer Ammoniaken. Endvidere er de ret komplicerede og kan derfor
lettere komme i Uorden eller faa Utætheder. Paa den anden Side er de
lette at passe og bruger kun ringe Kraft, samtidig med, at de leverer en
Mængde destilleret Vand, der kan benyttes til Fremstilling af kunstig Is.
Ammoniak angriber Kobber og dets Legeringer, hvorfor man maa an-
vende Staalarmatur. Den har en stikkende Lugt og paavirker i høj Grad
Øjets og Næsens Slimhinder. Svovlsyrling har ligeledes en stikkende Lugt
og er kvælende, den angriber ikke Metalarmatur, som derfor kan anvendes
ved disse Maskiner. Kulsyre er ligeledes indifferent overfor Metaldele; men
da den er lugtløs, kan man ikke ad den Vej spore Utætheder, derimod vil
det høje Tryk som Regel fremkalde en Hvislen, i modsat Tilfælde maa man
prøve sig frem med Oversmøring af Sæbevand.
Hvis man lader Rørene med den fordampende Vædske ligge i selve
Kølerummene, vil der let sætte sig Rim og Sne paa dem, og dette maa da
med Mellemrum fjernes ved at afbryde Cirkulationen og ved Omstilling
af Haner lede varmere Dampe gennem Rørene. Almindeligvis benytter
man at køle Luften ved Hjælp af en Saltopløsning, der afkøles i Refrigera-
toren. Man benytter hertil Chlornatrium (Na Cl), Chorcalcium (Ca Cl2) eller
Chlormagnium (MgCl2), der danner mættede vandige Opløsninger ved
et Indhold af henholdsvis 31, 35 og 53 °/0 Salt, med et stigende Procent-
indhold af Saltene synker Opløsningens Frysepunkt, saa at den med et
Indhold af 26 % Salt bliver henholdsvis ~^18,4°, -^23,7° og -r-27,4° C. Hvis
Saltopløsningerne denatureres med Soda, angriber de Metallerne mindre.
Luftkølingsapparaterne kan enten bestaa af lukkede Rør, hvori Salt-
opløsningen cirkulerer, eller vaade Kølere, der igen kan deles i Overris-
lingskølere, hvor Luften drives gennem et stadigt Regnbad af Saltopløs-
ning. I alle l'ilfælde maa Luften sættes i Cirkulation af en Blæser. Ved
Afkølingen tørres Luften tillige, idet den kolde Luft kan optage mindre
Fugtighed end den varme. Den relative Fugtighedsgrad i Kølerummene bør
som Regel holdes under 75 °/0. Det er et Spørgsmaal, om de vaade Kølere
er saa gode som de lukkede til at bringe Fugtighedsgrader) ned; paa den
anden Side synes det, som de vaade Kølere, naar man lader Luften cirku-
lere og eventuelt stadig tilfører nogen frisk Luft, er bedre til at rense Luf-