Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

12 LÆNGDEMA ALING Maalingen helst med noget ændrede Betingelser (saaledes Forskyd- ningen af Maalestokken S. 8) saa mange Gange, at der er Sand- synlighed for, at de tilfældige Fejl ville optræde nogenlunde ligelig til modsatte Sider. Afvigelserne fra Middeltallet vil da give Maal for Nøjagtigheden, hvis man har sikret sig mod systematiske Fejl. Man kan ofte undersøge, om saadanne ere tilstede, hvis man varierer i betydelig Grad de Forhold ved Forsøget, som kunne tænkes at hidføre dem. Har man saaledes udført en Række Maa- linger, den ene umiddelbart efter den anden, af en Metaltraads elektriske Ledningsmodstand, kan man frygte for, at den Strøm, man har benyttet, efterhaanden har opvarmet Traaden kendelig og derved forøget Modstanden; om dette har været Tilfældet,' kan prøves ved at holde Strømmen sluttet i længere Tid og derpaa maale Modstanden, eller man kan gentage Maalingerne med Anven- delse af en stærkere eller svagere Strøm. Har man ikke Lejlighed til at gentage Maalingen tilstrækkelig hyppig, vil man ofte kunne beregne den mulige Fejl i Resultatet, saafremt man kan nævne Grændser for de Fejl, man kan have egaaet ved de enkelte Iagttagelser, hvoraf Resultatet fremgaar ved mere eller mindre sammensatte Regninger med de iagttagne Talværdier. Hvis man saaledes ved Maaling af en Længde er sikker paa, at Maalestokken ikke har større Fejl end Y20 mm, og at man ved Aflæsningen ikke kan begaa større Fejl end V10 mm, da vil der ved hver af de to Iagttagelser, der give Længden,’ højst kunne opstaa Fejl paa 0,15 mm; da disse kunne gaa i mod- satte Retninger, vil der 1 den fundne Længde, som fremgaar ved en Subtraktion af de to iagttagne Tal, kunne indgaa en Fejl paa indtil 0,3 mm. J H Det er S. II vist, hvorledes man kan finde Fejlen i et Forhold mellem to maalte Størrelser som Funktion af disses Fejl. Ligesom der vil man i det hele ved Beregning af Fejlen i et af flere Enkelt- maahnger betinget Resultat være henvist til at simplificere Reg- "lr'"™eve<l at bruge Tilnærmelser. Med Hensyn til disses Til- ,delighed maa det huskes, at det i Hovedsagen kun drejer sig om at finde fejlens Størrelsesorden, i hvert Fald vil en Usikkerhed naa 10-20 Procent i de allerfleste Tilfælde være uden Betydning. VrTdfeni?rUnr kan ”an fOr det førSte afrunde de T;i1- der indgaar 1 Udtrykket for Fejlen. S. 11 blev Fejlen funden lig