Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
iagttagelsesfejl
13
Her er F det fundne, F(X det rigtige Forhold, a og b de i Linier
og cm fundne Værdier for samme Længde, dx og d., Fejlene hen-
holdsvis i a og b. Antages dx — ± V10 Linie, d2 — ± V100 cm,
a = 146,85 L., b = 32 cm, da vil man, uden at forringe Bereg-
ningens Værd, kunne regne med a — 150 og med F~ 3,2. Man
faar Ftt — F= 3,2 • (sk x/i5oo qp x/32oo).
Ved saadanne Regninger faar man hyppig Brug for de af
Rækkeudviklingerne for de forskellige Funktioner fremgaaende Til-
nærmelsesudtryk, som dannes ved en Bortkasten af Led af højere
Orden, der er tilladelig, hvor Fejlen indgaar som Addend til et
mange Gange større Tal.
Som jævnlig anvendte Tilnærmelsesudtryk skal hidsættes
følgende, d er forudsat lille.
(1 ± dx) (1 ± </2) = i ± dx ± d..
i
i ± d
= i zgzd
lognat (1 + </) ■—
\/1 ± d = i ± V2 d
(1 4~ </)2 = i 4- 2 d
dt
i
d'1
2
sin (x -f d) — sin x jd cos x
cos (x d) = cos x — d sin x
Relativ og absolut Fejl. Vil man udføre Regningen i det
ovenfor staaende Udtryk for Fejlen F —F, har man intet paa
Forhaand givet til Valg mellem Fortegnene. Men er det Op-
gaven at finde, hvor stor Fejlen i Resultatet i det højeste kan
blive, maa man vælge den Kombination af Fortegnene, der giver
FQ —F den største numeriske Værdi; der skal altsaa her vælges
-|—7- eller -4—(- for dx og d., ; man faar med tilstrækkelig Til-
nærmelse
Fxx — F=T~ 0,0032
som den mulige Fejl i det af den valgte Iagttagelse fundne For-
hold mellem Meter og Fod.
Havde man søgt Forholdet F mellem Meter og Tomme, da
vilde de samme Iagttagelser give en Fejl i Resultatet £2 Gange
saa stor som den i Forholdet Meter til Fod, og dog maatte man
sige, at det ene Forhold var lige saa godt bestemt som det andet;