Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

45 mindelighed stump sammen, men kunne dog ogsaa blades sammen, hvilket undertiden bruges, navnlig ved svære Axler. Dog maa dette udføres meget omhyggeligt, hvis det virkelig skal gjøre nogen Gavn. Ved at uddrive Kilerne og skyde Muf- ferne tilside kan et Stykke Axel udtages uden at flytte de andre Stykker af Axelledningen. Imidlertid ruster Koblingen let fast, hvorfor der som oftest foretrækkes Koblinger, der ere delte! i flere Stykker og sammenskruede. Fig. 63 og 64 vise den almindelige Kravekobling. Den er delt tværs paa Asiens Længderetning, og de 2 Stykker ere fast- kilede paa hver sin af de 2 Axler, og indbyrdes forbundne med Bolte. Den centrale Beliggenhed af Axlerne sikkres ved at give den ene Koblingshalvdel et cylindrisk Fremspring, som passer i en tilsvarende Fordybning i den anden. Bevægelsen overføres gjennem Boltene, disse bør derfor være afdrejede og pa&e stramt i Hullerne, forat Kraften kan fordele sig jevnt over dem alle. Formen Fig. 64 har Boltehovederne og Mottrikkerne skjulte under en fremspringende Rand og bør derfor foretrækkes som mindre farlig overalt hvor Mennesker kunne komme i umiddel- bar Nærhed deraf under Gangen. Fig. 65 viser en Kobling, som er delt efter Længden og sPændt sammen om Axlen med Skruer. Hensigten hermed er at undgaa den Excentricitet, som er en Følge af, at Navet, hvis Boring er lidt større end Axlen, om end kun ubetydeligt, lykkes til den ene Side ved Kilen. Koblingen Fig. 65 ind- rettes derimod til at klemme om Axlen, hvilket sker ved at liddreje den nøjagtig efter Axeldiarnetren medens den er spændt sammen, og der er lagt et Stykke tykt Papir imellem de sammenstødende, iforvejen afrettede Flader. Naar da senere Papiret fjernes og Koblingen spændes om Axlen, vil den slutte stramt derom. Kilen inddrives selvfølgelig først efterat Boltene ere spændte til. ß) Bevægelige Koblinger. Fig. 66 viser Scharps Kobling. Den er delt i 2 Stykker, der fastkiles paa hver sin de to Axelender, og indgribe i hinanden ved Sektorer. Som figuren viser, er den ene Axels Ende styret i den andens Kob- '*ngsstykke. Det ses let, at en lille Forskydning i Længderet-