Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

56 Middelspændingen, som Remmen har i Hvilestillingen, bliver tilnænnende: T = P + p _ 10£^_+_l 2 Friktionskoefficienten /z kan if. Morin tages Nye Remme paa Træskiver.................==» 0.50 Bemme i aim. Tilstand paa do................/?, = 0.47 Fugtige Remme paa drejede Støbejernsskiver // = 0.38 Remme i aim. Tilstand paa do..................p = 0.28 Meget fidtede Remme paa do........................p = 0.12 Dette giver følgende Værdier af : V 2tt p — 0.50 [1 = 0.47 // == 0.38 fJ. — 0.28 fj. — 0.12 0.2 1.87 1.80 1.61 1.42 1.15 0.3 2.57 2.43 2.05 1.69 1.25 0.4 3.51 3.26 2.60 2.02 1.35 0.5 4.81 4.38 3.30 2.41 1.46 0.6 6.59 5.88 4.19 2.87 1.57 0.7 9.oo 7.90 5.32 3.42 1.70 0.8 12.34 10.62 6.75 4.09 1.83 0.9 16.90 14.27 8.57 4.87 1.95 1 23.14 19.16 10.89 5.81 2.13 I Virkeligheden faar Remmen dog altid en noget større Spænding end den ovenfor angivne, fordi den strammes efter Skjøn, og man maa være sikker imod Glidning. Desuden slappes den under Brugen og maa ogsaa af den Grund være godt strammet fra først af. Den fundne Værdi af P multipli- ceres derfor med 1.1. Rem menes Materiale er som oftest Læder, og de skjæres da navnlig ud af Ryggen paa Oxehuder. De lægges saaledes paa Skiverne, at Kjødsiden vendes imod disse. Foruden Læderremme bruges ogsaa Kautschukremme, dog have de hidtil kun fundet ringe Anvendelse. Noget hyp- pigere bruges Bomuldremme. Læderet bruges mest i en Tyk-